Opskrift på syltede jordskokker
Jordskokker kan bruges på mange forskellige måder. Syltet er de et rigtig lækkert tilbehør, eksempelvis til confit de canard med jordskokker på 3 forskellige måder, heriblandt syltet.
Syltning er også smart, hvis man vurderer, at man får svært ved at bruge alle sine jordskokker, men gerne vil undgå madspild.
Syltede jordskokker opskrift

Syltede jordskokker
Ingredienser
- 300 gram Jordskokker
- 160 gram Sukker
- 160 gram Æbleeddike
- 1 tsk. Salt
- Frisk timian
Sådan gør du
- Skræl først jordskokkerne og skær dem så ud i mindre firkanter (mine blev cirka 2,0 x 1,5 x 1,5 centimeter). Jeg tænker, at du med fordel kan skære dem endnu mindre, eventuelt i tern på én centimeter. Jeg har endnu ikke selv afprøvet det, men jeg tror, det kun gør dem endnu mere delikate.
- Kom sukker, æbleeddike, salt og de hele timianstilke i en gryde og bring det i kog.
- Tilsæt jordskokkerne, når det koger, og lad dem koge med i 2 minutter.
- Hele det hele over i et skoldet patentglas.
- Kom straks låget på.
- Lad det trække i køleskabet, gerne i et par timer. Herefter er de klar. De er også stadig rigtig lækre dagen derpå!