
Opskrift på svesketrifli
Dejlig og lækker opskrift på en dejlig svesketrifli. Denne udgave indeholder en sveskegrød, rugbrødscrumble og råcreme.
Vi har fået opskriften fra bogen: “Øl og mad“, hvor forfatterne siger følgende omkring opskriften:
“SVESKE OG SØD ØL ER SOM EN VINTERREJSE, det er en enkel og nem dessert til de kolde dage.
Server med en klassisk abbey ale, som er fed og cremet. Det giver samspil frem for modspil og dobbelt op på modne frugter.”

Svesketrifli
Ingredienser
SVESKEGRØD
- 500 gram Svesker Uden sten
- 33 centiliter Øl Sød
- 3 deciliter Vand
- 100 gram Rørsukker
- 1 stk. Citron Revet skal og saft fra 1 økologisk citron
RUGBRØDSCRUMBLE
- 500 gram Rugbrød Groft revet
- 100 gram Mandler Blendede
- 75 gram Rørsukker
- 50 gram Smør Små tern
RÅCREME
- 3 stk. Æggeblommer Økologiske
- 50 gram Rørsukker
- Citronskal Fra 1 økologisk citron
- 1.5 deciliter Flødeskum
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser til sveskegrød i en gryde, kog det op, og lad det simre i 20 minutter. Køl det derefter ned. Forvarm ovnen til 175°C på varmluft. Bland groft revet rugbrød, finthakkede mandler og rørsukker sammen, og hæld det i en bradepande. Fordel smørtern henover. Sæt bradepanden i ovnen i 20-25 minutter, eller til det er sprødt. Tag den ud, og lad det køle ned på et stykke bagepapir. Pisk æggeblommer, sukker og citronskal skummende lysegult. Pisk flødeskum, til den er stiv, vend det derefter i æggemassen. Anret i 4 glas: sveskegrød, råcreme og på toppen rugbrødscrumble.