Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Surdejsbrød uden gær

Micki-ChengMickiCheng

Micki elsker kage, søde sager og alt godt inden for bagværk. Selvom Micki er god til at svinge kagerullen i køkkenet, nyder han også en god, hjemmelavet bearnaise og tykke, friterede fritter! Og en god, rød bøf!

27. marts 2020

Opskrift på surdejsbrød uden gær

I DID IT!! ?? Jeg fik dæleme lavet et surdejsbrød med mønster – og UDEN gær! ????
Jeg er simpelhen så stolt og glad!! ??

Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men synes faktisk, jeg er godt på vej!! ??
Men I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift!

Så den får I her!


Antal: 1 brød

Surdejsbrød uden gær

Forfatter: MickiCheng
Forb. tid: 12 timer
Tilb. tid: 40 minutter

Ingredienser

Dej

  • 3.5 deciliter Vand
  • 400 gram Hvedemel
  • 35 gram Rugmel
  • 50 gram Grahamsmel
  • 125 gram Surdej aktiv
  • 10 gram Salt 1,5 tsk salt - ca. 10-12 gram

Sådan gør du

Slut eftermiddag dag 1:

  • Rør autolysedej af vand og meltyper og lad dejen hvile 1 time, så melet kan absorbere vandet.
    Dejen skal være fast, men smidig.
    Tilsæt salt og surdej og kør på maskine i 7-10 minutter til dejen er smidig og slipper kanterne.
    Tilsæt evt. en spiseske mel.
    Lav glutentesten.
    Kom dejen i en skål smurt med olie, kom et klæde over og stil lunt.


    Foldeproces

    Fold med fugtige hænder dejen ind under sig selv.
    Lad dejen hæve i 30 minutter.
    Fold med fugtige hænder dejen ind under sig selv igen.
    Lad hæve 30 minutter.
    Fold med fugtige hænder dejen ind under sig selv endnu engang og lad nu dejen hæve 45 minutter til 1 time.
    Kom dejen på meldrysset bord.
    Fold dejen over sig selv, vend den og spænd den op.
    Lad hvile i 30 minutter.
    Gentag foldning og opspænding.
    Kom et meldrysset (fx halv hvede- og halv rismel eller majsmel) klæde i raskekurv eller skål.
    Kom dejen i med foldningen op ad.
    Drys med mere mel og fold klæde over.
    Stilles på køl til næste morgen.
     

Dag 2

  • Tænd ovn på 250 grader og stil en plade ind eller bagestål.
    Vend dejen ud på bagepapir, fjern store klumper af mel og drys et tyndt lag nyt mel på.
    Skær med barberblad, skarp kniv, ny hobbykniv eller lignende er flot mønster i brødet.
    Kom brødet på den varme plade og bag ved 250 grader varmluft i 15 minutter med lidt damp.
    Skru ned til 220, giv lidt mere damp og bag færdig 20-25 minutter mere.
    God fornøjelse med det!! ??
    Surdejsbrød uden gær