
Opskrift på stegte nudler med ribbensteg
Her i juletiden får vi jo så meget flæskesteg, men her kommer jeg med en lidt anderledes måde at lave en ribbensteg på, som jeg er sikker på du vil synes er et hit ??
Stegen serveres med masser af asiatiske smage, nudler og grønt.

Stegte nudler med ribbensteg
Ingredienser
Ribbensteg
- 1 kilogram Ribbensteg
- 0.5 deciliter Soya
- 1 tsk. Sesamolie
- 5 dråber Fiskesauce
- 1 stk. Frisk ingefær på størrelse med 1 tommelfinger
- 0.5 stk. Chili mellemstærk
- 1 fed Hvidløg stort
- 2 spsk. Sirup
Stegte nudler
- 3 stk. Løg store
- 3 stk. Gulerødder store
- 1 stk. Frisk ingefær 1 lille humpel
- 2 fed Hvidløg
- 5 stk. Champignon
- 250 gram Æggenudler
- 3 stk. Æg
- Stegesky Stegesaft fra ribbenstegen
Tilbehør
- 2 stk. Forårsløg
- 1 stk. Chili
- 1 bundt Koriander
Sådan gør du
Ribbensteg
- Skær sværen på ribbenstegen på begge led, så der kommer små firkanter på 1*1 cm.
- Skær ingefær, chili og hvidløg i små tern.
- Bland alle ingredienserne og mariner ribbenstegen i en plasticpose i en time.
- Sæt den i ovnen i 1 time på 200 grader celsius, men pas på sværen ikke bliver for sort.
Stegte nudler
- Skær løg og gulerødder i strimler.
- Skær ingefær og hvidløg i små tern.
- Skær champignonerne i skiver.
- Kog nudlerne efter anvisningen.
- Sæt en pande over på fuld power og hæld olie på.
- Svits løg, gulerødder, ingefær og chili i et par minutter, tilføj da champignonerne og steg videre i et minut.
- Bland nudlerne sammen med grøntsagerne, og skub det hele over i den ene side af panden.
- Slå æggene ud i den frie side af panden og rør rundt i dem til de bliver til røræg.
- Bland så det hele sammen.
- Tilføj stegeskyen fra grisen.
- Smag til med salt og ekstra sesamolie og soya.
Servering
- Server i en skål med skiver af kød på toppen.
- Drys med fintsnittet forårsløg, chili og koriander.