
Opskrift på sponge cake (kage på 5 minutter)
Lækkersulten efter kage? Så kan du på få minutter lave din egen svampekage/sponge cake.
Det kræver dog grej, da man bruger en sifonflaske til at skyde luft ind i dejen og en mikrobølgeovn til at tilberede den i.
Kagen er dog lidt kedelig hvis den står alene, men sammen med et sprødt element og en creme/is, så er det et sikkert hit. Det kunne f.eks. være denne lækre dessert.


Sponge cake (kage på 5 minutter)
Ingredienser
- 4 stk. Æg
- 25 gram Sukker
- 25 gram Hvedemel
- 25 gram Vindruekerneolie eller en anden olie
- 1 tsk. Kardemomme eller andre krydderier
- Citronskal fra 1 citron, usprøjtet/økologisk
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i en skål og pisk dem sammen. Det gøres lettest ved at bruge en stavblender og et højt stavblenderglas.
- Hæld massen igennem en finmasket sigte, da det er vigtigt at undgå klumperne. Det vil stoppe din sifonflaske.
- Sæt låg på flasken og giv den to skud med gaspatroner.
- Ryst sifonen hårdt.
- Stik et par huller i bunden af et papkrus (jeg plejer at bruge en kødnål til det).
- Sprøjt indholdet fra sifonflasken i kruset. Fyld kun 2/3 af kruset op med dejen.
- Tilbered den 50-60 sekunder ved fuld kraft i mikrobølgeovnen.
- Tag den ud og vend den rundt på en rist, så den lige kan køle af i 1-2 minutter.
- Tag en almindelig kniv og skær ned af begge sider, så den slipper og voila, du har en fin sponge cake.
- Fortsæt processen med den andre papkrus.
- Jeg synes at man får mest ud af den hvis man trækker den i stykker, og placerer den forskellige steder på en dessert tallerken
- Velbekomme.