Opskrift på spicy kyllingesuppe med grønt
Lækker lunende suppe på sådan en våd onsdag…?
Prøv denne spicy kyllingesuppe, som bar smager vanvittigt godt!
I suppen er det møreste kyllingekød suppleret af nudler og masser af grønt og en så er den smagt til med blandt andet kokosmælk, rød karrypasta, soya og lime – et klassisk mix og på en gang både mild og cremet, men med power på smagen.. uuuhm…
Suppen er virkelig nem at lave! Det hele puttes bare i gryden og simrer sammen mens den skønneste duft spreder sig.
Styrken kan du justere efter hvor meget rød karrypasta der puttes i og er du meget til det stærke, kan du toppe med lidt chiliflager også.

Spicy kyllingesuppe med grønt
Ingredienser
- 1.5 liter Vand
- 2 stk. Hønsebouillon terninger
- 1 stk. Rødløg finthakket
- 2 stk. Gulerødder skåret i små tern
- 1 stk. Peberfrugt grøn
- Spidskål 4 blade, snittet fint
- 250 gram Kyllingebryst
- 400 milliliter Kokosmælk 1 stor dåse
- 2 spsk. Rød karry paste mere for stærkere udgave
- 1 spsk. Tomatpure
- 1.5 spsk. Fiskesauce
- 1 spsk. Soya smag til, kan være op til 2 spsk.
- 1 spsk. Limesaft smag til, kan være op til 2 spsk.
- 125 gram nudler
Topping
- 0.5 deciliter Sesamfrø
- 1 spsk. Chiliflager
Sådan gør du
- Sæt vand til kogning sammen med bouillonterninger. Klargør alle grøntsager og skær kyllingekødet i tern eller strimler. Tilføj kylling og grønt til gryden sammen med alle øvrige ingredienser (undtagen nudler) og lad det hele simre 10 minutters tid - rør undervejs og smag til med karry, lime, soya osv. Tilføj til sidst nudler og lad dem simre med en 5 minutters tid, til de er møre. Servér rygende varm med et drys sesamfrø og evt. chiliflager.