
Opskrift på speltgrød med skyr, bærkompot og lakrids
Super sund spelt-morgengrød med den mest fantastiske topping; iskold skyr, lun bærkompot, hvid chokolade, knasende mandler og lakridsgranulat – mums for en vild kombi!
Grøden er lavet på spelt, som giver masser af bid og som er rig på både kostfibre og proteiner – jeg lover dig, den her omgang holder maven glad og mæt længe Og toppingen er jo bar amazing og klæder hinanden så godt!
Speltkernerne koges ind med vand, speltflager (eller havregryn) og lidt vanille – fuldstændig ligesom almindelig havregrød – bar baseret på fuldkorn Og så er det ellers bar at gå amok med toppingen bagefter.

Speltgrød med skyr, bærkompot og lakrids
Ingredienser
Grød
- 1 deciliter Speltkerner kogte
- 1 deciliter Speltflager kan erstattes af rugflager el. havregryn
- 2 1/2 deciliter Vand
- 1 tsk. Vaniljesukker
- 1 nip Salt
Bærkompot
- 1 deciliter Bær frosne – brug hvad du har
- 1 spsk. Vand
- 1/2 spsk. Honning flydende
Øvrig topping
- 1/2 deciliter Skyr
- 1 håndfuld hakkede mandler
- 1 tsk. Lakridsgranulat el. lakridspulver
- 15 gram Hvid chokolade hakket
Sådan gør du
Grød
- Put alle ingredienser til grøden i en gryde og bring dem i kog.
- Lad simre 5-6 minutter til grøden har den ønskede konsistens.
Bærkompot
- Imens grøden simrer, koges bær op med vand og honning – lad simre til de er møre og mos dem let med en gaffel.
- Put grøden i en skål og top med bærkompot, skyr, mandler, chokolade og lakrids – servér