Opskrift på sous vide løgkompot (løgmarmelade)
Løgkompot er noget, der kan bruges i rigtig mange sammenhænge, eksempelvis smurt i en sandwich, ovenpå kødpålæg eller ost eller som et lækkert modspil til en rigtig god bøf. Også i det søde køkken kan løgkompot anvendes, og det er generelt et element, der kan bidrage med en god syrligtsød fedme.
Løgkompot minder langt hen ad vejen om “almindelig” frugtmarmelade, men fordi den er lavet på løg, bliver den både sød og syrlig i smagen, ligesom olien giver den skønne fedme.
Ved at tilberede det i sous vide bliver smagene virkelig presset ind i ingredienserne
Sous vide løgkompot (løgmarmelade) opskrift

Sous vide løgkompot (løgmarmelade)
Ingredients
- 6 Rødløg
- 4 spsk. Olivenolie
- 100 milliliter Æbleeddike
- 4 spsk. Balsamico
- 4 spsk. Sukker
- 6 spsk. Frisk timian
- 2 spsk. Honning
- Salt og Peber fra kværn
Instructions
- Skær løget i skiver.
- Bland alle ingredienser godt og grundigt sammen i en skål og kom det efterfølgende i vakuumposen.
- Vakuumér posen, så den slutter helt tæt omkring råvarerne.
- Læg posen i vandbadet i 2 timer ved 85 grader celsius. Mindre tid vil give løgene mere bid, mens længere tid gør dem mere bløde.
- Tag posen op af vandet og lad det køle lidt af, inden posen lægges i køleskabet.
- Lad det ligge på køl indtil servering - gerne i mange timer. Så længe posen ikke er brudt, kan den holde sig i adskillige uger i køleskabet. Hæld det på glas, når posen brydes.