Opskrift på sous vide bearnaise | se her hvordan..
Alle der bevæger sig blot en smule ind i den kulinariske verden, ved at Bearnaise er en af de ting, man gerne vil spise – samt kunne lave. Det at lave en Bearnaise, er for mange blevet noget, man kan på rygraden.
Men den kulinariske verden er et stort sted med plads til alle, og her er der mange, som frygter og slet ikke tør lave en Bearnaise.
At lave en Bearnaise handler i bund og grund om at kunne styre temperaturen.
Det fik mig til at tænke på Sous Vide. Jeg scoutede nettet og fandt faktisk ingen hits, jeg kunne bruge. Jeg måtte prøve mig frem.
Jeg nåede frem til, at 1 æg ca. kan optage 100 gram smør. Det giver en fin smag (for mig) med en spsk. bearnaise essens. Jeg nåede derfor til 1-1-100 konceptet for Sous Vide Bearnaisesauce (Såfremt en æggeblomme vejer ca. 20 gram).
Se opskrifterne samt fremgangsmåden i videoen herunder.
SOUS VIDE BEARNAISE | Se her hvordan..
Ingredienser
- 3 stk. Æggeblommer På ca. 20 gram stykket
- 3 spsk. Bearnaise essens Se hjemmelavet bearnaise-essens på youtube kanalen herunder.
- 300 gram Smør Kvalitet underordnet, ikke forsøgt med klaret smør.
- 1 bundt Estragon ca. 6 gram finthakket
Sådan gør du
- Kom smørret, æggeblommer og bearnaise-essens i en pose, jeg brugte en almindelig frysepose (som var påskrevet, at den kunne tåle temperaturvinduet).
- Placer posen i Sous Viden i ca. 30 minutter ved 55 grader.
- Herefter blendes det sammen med en stavblender, smages til med estragon og evt. salt og peber.
- Se hvordan i min video.