
Opskrift på scones med masser af smør
Den klassiske engelske afternoon tea, kan altså et eller andet. De klassiske scones skal altså ikke stå foran mig længe, før de er væk.
Der for har jeg leget lidt med hvor meget smør, jeg kan komme i disse skønheder, før det bliver for meget.
Indtil videre er jeg godt tilfreds med denne blanding til mine scones.

Scones med masser af smør
Ingredienser
- 150 gram Smør Smørret skal være kold
- 1.5 deciliter Sødmælk
- 240 gram Hvedemel
- 5 gram Salt
- 40 gram Sukker
- 20 gram Bagepulver
Sådan gør du
- Kom mel, bagepulver, sukker og salt op i en skål og rør det sammen. Skær smøren i mindre stykker og kom det op i skålen til mel blandingen og rør det let sammen med en gaffel. Tilsæt mælken og ælt dejen hurtigt sammen. Dejen skal kun lige være samlet, så der må ikke arbejds for meget med den, for så bliver smørret for varmt. Smørklatter til dejen er kun et plus. Kom den samlede dej ud på et meldrysset bord. Brug hænderne til at flade dejen ud til en tykkelse på cirka 2 centimeter. Udstik runde scones med en udstikker på cirka 5-7 centimeter i diameteren. Har du ingen udstikker, så brug et krus eller et vandglas.
Placer dine scones på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 10-15 minutter ved 200 grader varmluft. Lad de færdigbagte scones afkøle på en bagerist.