
Opskrift på scones – det britiske kongehus’ hemmelige opskrift
Selveste kongehuset i Englands “hemmelige” opskrift på scones.
Her i COVID-19 tiderne ser vi en masse store brands offentliggøre hemmelige opskrifter. Vi har bl.a. Burger Shacks: “Shack Burger” og Ikeas kødboller her på siden og holder jer selvfølgelig opdateret hver gang vi opdager nye.
Kogenhuset har på deres Instagram profil delt denne opskrift, som normalt bruges til deres årlige havefest.

Scones - det britiske kongehus' hemmelige opskrift
Ingredienser
- 500 gram Hvedemel
- 28 gram Bagepulver
- 94 gram Smør
- 86 gram Sukker
- 2 stk. Æg
- 140 milliliter Kærnemælk
- 100 gram Rosiner valgfrit - sultanaer. Lad dem ligge i blød i varm vand i 30 min. før de bruges
- Æg til penslingen
Tilbehør
- Syltetøj
- Clotted cream
Sådan gør du
- Varm ovnen op til 180 grader celsius.
- Bland dit mel, bagepulver, smør og sukker sammen i en skål indtil det smuldrer.
- Pisk kærnemælk og æg sammen i en anden skål.
- Bland kærnemælksblandingen ned i melblandingen.
- Rør det godt sammen indtil du får en glat dej.
- Bland dine rosiner i (hvis du ønsker det) og lad dejen hvile i 30 minutter.
- Efter de 30 minutter skal den rulles ud så den er 2,5 cm høj.
- Skær den ud i størrelser efter din smag. Brug gerne en udstikker, så du får et jævnt resultat.
- Lad det hele hæve i 20 minutter mere.
- Pensl med æg på toppen og kom dem i ovnen.
- Bag dem i 10-12 minutter (indtil de er gyldne).
- Kongehusets konditor anbefaler at disse scones spises sammen med syltetøj og clotted cream (en engelsk flødeprodukt der indeholder imponerende 55-60 % fedt. Den er gullig og tyk og laves ved at langtidstilberede (6-8 timer) en piskefløde i ovnen ved 80 grader).