Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Saltmandler

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

27. juli 2020
Prøv disse knasende sprøde saltmandler næste gang, du inviterer på tapas eller trænger til en lækker snack! En nem opskrift, du kan bruge igen og igen.

Opskrift på saltmandler

Jeg lavede tapas til min datters fødselsdag. I min familie har vi altid været store fans af oste-/pølsebord, og tapas er bare en let måde at lave mad til mange mennesker på.

Sammen med grøn pesto, syltede hvidløg og de forskellige pølser/skinker synes jeg, at saltede mandler passer perfekt til sådan en menu!

Saltede mandler er også skønne bare at snacke på, og de er heldigvis både gode, når de er kolde og lune, så man kan sagtens lave en stor portion.

Her får du min opskrift på knasende sprøde saltede mandler!

Saltmandler


Antal: 1 portion

Saltmandler

Prøv disse knasende sprøde saltmandler næste gang, du inviterer på tapas eller trænger til en lækker snack! En nem opskrift, du kan bruge igen og igen.
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Snack
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter

Ingredienser

  • 85 gram Salt
  • 200 gram Vand
  • 200 gram Mandler

Sådan gør du

  • Kog vandet og rør herefter saltet ud i vandet, så det bliver helt opløst.
  • Læg mandlerne i saltvandet og lad det stå i tyve minutter.
  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Tag mandlerne op af vandet og sørg for, at de er dryppet godt af.
  • Kom bagepapir på en bageplade og fordel mandlerne herpå i ét lag.
  • Sæt mandlerne i den forvarmede ovn og lad dem bage i cirka 20 minutter.
  • Tag mandlerne ud og lad dem afkøle en anelse (de er meget varme).
  • Servér straks eller opbevar dem i en lufttæt beholder.