Opskrift på sachertorte
Dejlig og lækker opskrift på en diabetesvenlig sachertorte.
Hvis du lider af diabetes, men elsker en god kage, så er denne opskrift løsningen for dig.
Kagen har (som mange andre gode, tunge chokoladekager) godt af at stå et døgn før den serveres.
Vi har opskriften fra bogen: “Diabeteskuren”.

Servings: Portioner
Sachertorte
Ingredients
Kagedej
- 100 gram Chokolade Sukkerfri 70-75 %
- 100 gram Smør
- 4 stk. Æg Deles i hvider og blommer
- 1 tsk. Vaniljepulver
- 1 tsk. Sødemiddel Flydende
- 75 gram Søde -og bagemiddel Suvida
- 25 gram Skummetmælkspulver
- 30 gram Hasselnødder
- 75 gram Smør
- 100 gram Chokolade Sukkerfri 70-85 %
- 3 spsk. Piskefløde
- 3 spsk. Kakao pulver
Instructions
Kagedej:
- Tænd ovnen på 160 grader (varmluft). Smelt chokolade og smør i en skål over et vandbad. Vandet i gryden må ikke koge, men skal kun lige holdes varmt, så chokolade og smør smelter langsomt. Rør jævnligt i chokolademassen. Pisk æggeblommer med vaniljepulver og flydende sødemiddel. Rør æggeblommerne i chokolademassen, når den er blevet fingervarm. Rør mandelmel sammen med Suvida Søde-/bagemiddel og skummetmælkspulver. Kom det i chokolademassen, og rør det godt sammen. Pisk æggehviderne stive. Vend forsigtigt æggehviderne i dejen. Smør en springform (ca. 22 cm i diameter) med lidt smør, hæld dejen i, og bag den ved 160 grader (varmluft) i 25-30 minutter. Tjek med en strikkepind eller lignende, om den er gennembagt. Lad kagen køle af i formen. Løsn kagen fra formen, og læg den på et fad.
Chokoladeglasur:
- Hak nødderne, og rist dem på en tør pande i ca. 2 minutter. Smelt smør og chokolade sammen med fløde i vandbad. Rør kakaopulver i fløden, så det får en tykkere konsistens. Kom chokoladeglasuren på toppen af kagen, og glat den ud med en paletkniv eller en ske. Kom evt. glasuren ned på siderne også. Pynt med hasselnødder.
Notes
Det får du:
Protein: fra skummetmælkspulver og æggehvide
MUFA: fra mandler, æggeblommer og hasselnødder
Mættet fedt: fra smør og fløde