Opskrift på ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado
Jeg ELSKER stenbiderrogn! Og sæsonen er i fuld gang lige nu, så jeg spiser masser af de skønne rogn i øjeblikket. Den har for eksempel også stået på rösti med stenbiderrogn herhjemme.
Ristet rugbrød med stenbiderrogn er en sprød og virkelig delikat “hapser”, der er perfekt som en forret eller appetizer til gæsterne. Avocadoen giver det hele en god fedme, så retten får lidt mere dybde.

Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocado
Ingredients
- 1 skiver Rugbrød
- Smør til stegning
- 0.5 Avocado
- Citronsaft til smag
- Salt og Peber fra kværn
- Stenbiderrogn renset og saltet
- Creme Fraiche minimum 18%, gerne 38%
- Rødløg finthakket
- Purløg finthakket
Instructions
- Udstik rugbrødet i en cirkelform og rist det på panden i rigeligt af smør.
- Placér udstikkeren midt på tallerkenen og læg det ristede rugbrød heri.
- Mos avocadoen i en skål og smag til med citronsaft, salt og peber.
- Kom avocadomosen ovenpå rugbrødet i udstikkeren og læg stenbiderrognen ovenpå.
- Afpynt med creme fraiche, rødløg og purløg.