Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Ristede græskarkerner

Per Asmussen
   

Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.

22. oktober 2019

Opskrift på ristede græskarkerner

Det er græskartid, og måske du allerede har boltret dig i rigelige mængder af græskar, enten syltet, most, i tærte eller som suppe.

Det er faktisk ikke mange dage siden, jeg kreerede min flotte, sorte Halloween burger, der jo gik rent hjem, særligt hos den 4-årige herhjemme!

En sort burger – ja, dén havde hun nok ikke set komme 😉

Hvis der også har stået græskar på menuen hjemme hos dig, har du sandsynligvis bare kasseret græskarkernerne sammen med resten af det trevlede græskarkød?

Ristede græskarkerner

Det er typisk det, der står, at man bare skal gøre, når man læser forskellige græskaropskrifter.

Herhjemme gør vi vores allerbedste for at nedbringe vores madspild generelt.

Og der er slet ingen grund til at smide de fantastiske græskarkerner ud! Ristede græskarkerner er et virkelig lækkert tilbehør i eksempelvis salater eller bare som en snack.

De er ovenikøbet ret nemme at lave selv, hvis de bare lige skylles og renses godt først.

 

Ristede græskarkerner opskrift

Ristede græskarkerner

 


Antal: 1 Portioner

Ristede græskarkerner

Forfatter: Per Asmussen
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredienser

  • 1 Hokkaidogræskar kernerne herfra
  • Olie smagsneutral
  • Salt efter smag

Sådan gør du

    1. Skrab kernerne og det trevlede kød ud af græskaret. Du kan bare bruge en spiseske.
    2. Adskil kødet fra kernerne ved hjælp af fingrene. Det nemmeste er at putte græskarkernerne i en beholder fyldt med vand og "nulre" kernerne rene. Det er lidt et pillearbejde, og du kan ikke få fjernet alt græskarkødet fra kernerne, men det er ok. Og husk nu, at det er hele pillearbejdet værd i sidste ende 🙂 
    3. Sørg for at græskarkernerne er tørret godt af med et rent klæde.
    4. Kom kernerne i en plasticpose med olie og salt. Brug posen til at fordele olien og saltet godt.
    5. Læg bagepapir på en plade og hæld kernerne ud herpå.
    6. Forvarm ovnen på 190 grader varmluft.
    7. Bag kernerne herved i 25 minutter.
    8. Tag herefter de gyldne og sprøde græskarkerner ud af ovnen. Mine græskarkerner var delvist gyldne og lyse, men det gjorde faktisk ikke noget, for smagen og sprødheden var lige i skabet!
    9. Lad de varme græskarkerner køle helt af, inden de serveres.

Noter