
Opskrift på risengrød i mikroovn
Risengrød er en favorit i mange familier, og retten er da også billig og kræver kun få ingredienser. Det, der får mange til at stejle, er den lange kogetid, og så skal man helst stå og røre i gryden i den tid, det tager at kogen grøden færdig.
Men faktisk behøver du hverken at udsætte dig selv for besværet med at røre i gryden samt eventuelt en kogeplade med fastbrændt mælk – du kan nemlig bruge din microovn til at koge grøden i. Resultatet bliver mindst lige så godt – og det er meget nemmere!

Risengrød i mikroovn
Ingredienser
- 3 deciliter Vand
- 1.5 deciliter Grødris
- 5 deciliter Mælk sød- eller letmælk
- 0.5 tsk. Salt
- 1 spsk. Smør
Sådan gør du
- Start med at finde en skål, der kan gå i mikrobølgeovnen. Fyld vand, grødris, salt og smør i skålen. Stil skålen i mikrobølgeovnen. Tildæk den forinden med et egnet låg eller mikroovnsfilm. Giv risengrøden fuld effekt (cirka 800 W) i 5 minutter. Når de fem minutter er gået, tages grøden ud af ovnen, og der røres grundigt i den med en ske. Tilsæt mælken til grøden, og stil den tilbage i microovnen. Giv igen risengrøden fuld effekt i fem minutter. Når de fem minutter er gået, skulle mælken være kommet i kog. Er den ikke det, skal den have lidt mere. Stop microovnen, når mælken koger. Tag lågen af skålen. Kog risengrøden færdig i 20-22 minutter ved halv effekt (cirka 400 W). Server risengrøden med smør og kanelsukker.