
Opskrift på polenta fritter
Vores Polenta Fritter er super sprøde og et godt alternativ til pommes frites, både som en snack eller tilbehør til en god bøf.
Polenta er gryn malet på majs. Typisk koges den og derefter kan man bage, stege eller grille den.
Vi tilbereder den med sous vide metoden for derefter at gøre dem sprøde i ovnen. Det sikrer at du ikke skal stå over den i den relativ lange kogetid, da den ikke brænder på.

Polenta Fritter
Ingredienser
- 200 gram Polenta
- 5 deciliter Vand
- 5 deciliter Mælk
- 80 gram Smør (Skåret i små firkanter)
- 50 gram Parmesan (Revet)
- 2 spsk. Olie Smagsneutral
- Frisk timian Efter smag
Sådan gør du
Polentagrød
Start vandbaddet på 85 grader.
Skær smørret i små firkanter og riv parmesanen.
Bland alle ingredienserne i en skål og rør godt rundt i det.
Hæld væsken i en vakuumpose og svejs den uden at trække luften ud.
Tilbered det sous vide/vandbad i 2 timer ved 85 grader.
Efter de 2 timer tages posen op af vandbaddet og posens indhold skal hældes i en skål.
Polenta Fritter
Når polentaen er hældt i en bøtte, skal det sættes i køleskabet og køles ned. Det kan sagtens gøres om formiddagen eller dagen inden du skal servere det. Når de er kølet af skal de skæres i pommes frites størrelser.
Vend dem i olie med salt og peber.
Læg dem i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir og bag dem i 25-35 minutter ved 225 grader varmluft.
Drys friske timianblade og salt/parmesan henover og server straks.
