Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Pocheret pære (sous vide)

Forlaget Turbine

Forlaget Turbine udgiver mange spændende kogebøger. Nogle af opskrifterne fra bøgerne deler vi her.

25. november 2019
med espressois og hvid chokoladesovs

Opskrift på pocheret pære (sous vide)

Savner du tit inspiration til hvad du kan servere for gæster? Her er et vanvittig godt bud, hvor alt kan laves i forvejen ved hjælp af sous vide

Her har vi en lækker kombination af sødme, fedme, syrlighed og bitterhed i form af en pocheret pære, espresso-is og hvid chokoladesauce.

Vi har opskriften fra bogen: “Gæstemad med sous vide“, hvor forfatteren Peter Friehling skriver følgende om opskriften:

“En dejlig voksendessert med afbalanceret bitterhed fra grape og kaffe og masser af sødme fra den hvide chokolade.”


Antal: 6 personer

Pocheret pære (sous vide)

med espressois og hvid chokoladesovs
Forfatter: Forlaget Turbine
Forb. tid: 3 timer
Tilb. tid: 1 time

Ingredienser

Pocheret pære (sous vide)

  • 4 stk. Pærer
  • 3 deciliter Grapejuice
  • 6 spsk. Sukker

Espressois (sous vide)

  • 4 stk. Æggeblommer
  • 100 gram Sukker
  • 3 deciliter Mælk skummet
  • 0.5 deciliter Espresso
  • 2 deciliter Piskefløde
  • 1 knivspids Salt

Hvid chokoladesovs (sous vide)

  • 300 gram Hvid chokolade
  • 2.5 deciliter Fløde

Sådan gør du

Pocheret pære (sous vide)

  • Pære pocheret i grape sikrer, at pæren kommer til sin ret med både sødme, syre og bitterhed:
    Skær pærerne i kvarte, og fjern kernehusene, men undlad at skrælle dem.
    Bland grapesaft og sukker, og vakuumpak det med de kvarte pærer.
    Tilbered i 1 time ved 85 °C sous vide
    Afkøl.
     

Espressois (sous vide)

  • Fed, cremet flødeis med en bitterhed fra espressoen, som klæder bitterheden i den grape-pocherede pære:
    Pisk æggeblommer og sukker.
    Tilsæt de øvrige ingredienser, og pisk dem sammen.
    Vakuumpak væsken, og tilbered i 45 minutter ved 84 °C sous vide
    Afkøl.
    Frys ismassen i en ismaskine.
    Har du ikke en ismaskine, skal du med jævne mellemrum under indfrysningen røre i massen for at undgå iskrystaller.
     

Hvid chokoladesovs (sous vide)

  • Flydende sødme til at fuldende desserten:
    Riv den hvide chokolade, og bland den med fløden.
    Vakuumpak, og tilbered ved 60 °C sous vide i 15 minutter.
    Massér posen for at samle sovsen, og afkøl.
     

Klar, parat, spis

  • Pærerne kan laves færdige flere dage i forvejen og opbevares i køleskabet.
    Isen kan laves færdig lang tid i forvejen, men har dog den flotteste konsistens, hvis den kommer direkte fra ismaskinen.
    Den hvide chokoladesovs kan laves færdig flere dage i forvejen og opbevares i køleskabet.
    Tag pærerne ud af posen, og si væsken fra.
    Portionsanret med to kvarte pærer, en god kugle is og godt med hvid chokoladesovs.