Go Back
+ servings
Servings: 6 personer

Pocheret pære (sous vide)

med espressois og hvid chokoladesovs
Author: Forlaget Turbine
Keyword: Chokolade, Dessert, frugt, Gæstemad, Is, Sødt
Forb. tid: 3 timer
Tilb. tid: 1 time
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Pocheret pære (sous vide)

  • 4 stk. Pærer
  • 3 deciliter Grapejuice
  • 6 spsk. Sukker

Espressois (sous vide)

  • 4 stk. Æggeblommer
  • 100 gram Sukker
  • 3 deciliter Mælk skummet
  • 0.5 deciliter Espresso
  • 2 deciliter Piskefløde
  • 1 knivspids Salt

Hvid chokoladesovs (sous vide)

  • 300 gram Hvid chokolade
  • 2.5 deciliter Fløde
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Pocheret pære (sous vide)

  • Pære pocheret i grape sikrer, at pæren kommer til sin ret med både sødme, syre og bitterhed:
    Skær pærerne i kvarte, og fjern kernehusene, men undlad at skrælle dem.
    Bland grapesaft og sukker, og vakuumpak det med de kvarte pærer.
    Tilbered i 1 time ved 85 °C sous vide
    Afkøl.
     

Espressois (sous vide)

  • Fed, cremet flødeis med en bitterhed fra espressoen, som klæder bitterheden i den grape-pocherede pære:
    Pisk æggeblommer og sukker.
    Tilsæt de øvrige ingredienser, og pisk dem sammen.
    Vakuumpak væsken, og tilbered i 45 minutter ved 84 °C sous vide
    Afkøl.
    Frys ismassen i en ismaskine.
    Har du ikke en ismaskine, skal du med jævne mellemrum under indfrysningen røre i massen for at undgå iskrystaller.
     

Hvid chokoladesovs (sous vide)

  • Flydende sødme til at fuldende desserten:
    Riv den hvide chokolade, og bland den med fløden.
    Vakuumpak, og tilbered ved 60 °C sous vide i 15 minutter.
    Massér posen for at samle sovsen, og afkøl.
     

Klar, parat, spis

  • Pærerne kan laves færdige flere dage i forvejen og opbevares i køleskabet.
    Isen kan laves færdig lang tid i forvejen, men har dog den flotteste konsistens, hvis den kommer direkte fra ismaskinen.
    Den hvide chokoladesovs kan laves færdig flere dage i forvejen og opbevares i køleskabet.
    Tag pærerne ud af posen, og si væsken fra.
    Portionsanret med to kvarte pærer, en god kugle is og godt med hvid chokoladesovs.