Opskrift på pizzadej til tynde pizzaer
Vi elsker alle en ultratynd og sprød italiensk pizza bagt i stenovn.
Vi giver dig en lækker og nem opskrift på en dej der passer perfekt til en tynd pizza – vi bager den på et bagestål, så du behøver ikke en traditionel stenovn til at få et dejligt resultat.
Redaktion: Se vores opskrift på pizzadej her.
Pizzadej til tynde pizzaer
Ingredienser
- 25 gram Gær Eller en halv pakke tørgær
- 1 spsk. Groft salt
- 4 spsk. Olie
- 2.5 deciliter Vand Lunkent
- 600 gram Pizzamel Kan erstattes af hvedemel, durummel
Sådan gør du
- Bland lunkent vand, gær, salt og olie i en skål og rør til gæren er opløst.
- Rør melet i lidt ad gangen, til dejen er smidig og lækker.
- Lad dejen hvile i minimum 2 timer ved stuetemperatur under en badehætte.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 4 stykker, uden at slå luften ud af dejen. Rul dejen så tyndt som muligt, tag evt. dejen op i hånden og arbejd med dejen på håndryggen, så dejen selv trækker sig tynd.
- Kom det ønskede fyld på og bag pizzaen på bagestålet i 3 min ved maksimal varme på varmluft i ovn eller på grillen.