x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Pitabrød med falafel

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 4. september 2018
Serveret med haydari, yoghurtdressing og sprød salat

Hjemmebagte pitabrød med fyld af falafel, spidskålssalat og yoghurtdressing samt den tyrkiske fetadip haydari, som er en lækker, cremet dip bestående af bl.a. fetaost og bagt rød peberfrugt. 

Vi giver dig her opskriften på det hele, så du selv kan servere det lækreste, grønne måltid fuld af smag. 

Hjemmebagte pitabrød smager bare bedst, og du kan finde vores lækre opskrift lige her.

Pita/pitabrød er et rundt fladbrød lavet med gær og hvede. Ordet Pita er det græske ord for flad. Pitabrød bruges ofte i landene omkring middelhavet og rimer især på falafel, kebab, haydari og hummus.


Pitabrød med falafel

Serveret med haydari, yoghurtdressing og sprød salat
No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 1 day 8 minutter
Tilb. tid: 1 time
Antal: 4 Personer
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

Haydari

  • 200 gram Feta
  • 1 stk. Rød peberfrugt
  • 0.5 bunch Koriander
  • 0.5 bunch Bredbladet persille
  • 1 clove Hvidløg
  • 1 tsk. Sød paprika
  • 0.5 tsk. Røget paprika
  • 1 pinch Cayennepeber
  • 2 spsk. Olivenolie

Yoghurtdressing

  • 1.5 deciliter Yoghurt Kan erstattes af f.eks. skyr, A38 eller et lign. surmælksprodukt
  • 0.5 bunch Bredbladet persille
  • 0.25 stk. Lime Saften heraf
  • 1 clove Hvidløg
  • Krydderier salt og peber

Salat

  • 0.5 stk. Spidskål fintsnittet
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 0.5 stk. Citron saften heraf
  • Krydderier salt og peber
  • Syltede rødløg Se link til opskrift i vejledningen.

Falafler

  • 400 gram Kikærter tørrede (400 gram tørrede kikærter svarer til 800 gram udblødte).
  • 2 bunch Bredbladet persille
  • 1 stk. Løg
  • 2 clove Hvidløg
  • 3 stk. Æg
  • 2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Chilipulver
  • 1 spsk. Spidskommen
  • 2 spsk. Rasp
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 1 spsk. Citronskal fintrevet (kan undlades).
  • 0.5 liter Olie til fritering

Sådan gør du

  • Falafel:

    Læg de tørrede kikærter i blød i vand i et døgn.
    Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem grundigt i en sigte. Lad dem afdryppe. 
    Kom de udblødte kikærter op i en blender sammen med de øvrige ingredienser. 
    Blend det hele godt sammen, til du har en sammenhængende masse, du kan forme til runde kugler.
    Form runde falafler med en spiseske i hånden og steg dem i den varme olie i en dyb pande.
    Når falaflerne er gyldne på alle sider, tages de op.
    Lad de færdige falafler dryppe af på et stykke køkkenrulle.
    Pitabrød med falafel
    Pitabrød med falafel

    Haydari

    Skyl peberfrugten, fjern stilk og kerner og del den i to halvdele.
    Bag peberfrugten i 25 minutter ved 170 grader varmluft. Den skal være bagt uden at være brændt.
    Køl Peberfrugten let af og kom den i en pose. Læg den i køleskabet i 30 minutter.
    Flå/Fjern skindet og blend peberfrugten sammen med alle de øvrige ingredienser. 
    Lad haydarien trække i minimum 15 minutter før servering.Haydari
     

    Salat med kål og syltede rødløg

    Skyl spidskålen og skær den i kvarte på langs.
    Snit kålen meget fint.
    Pres citronen og hæld saften i en lille skål.
    Rør olivenolie og limesaft sammen og smag dressingen til med salt og peber.
    Hæld dressingen over den fintsnittede spidskål.
    Pynt salaten med syltede rødløg.
    Pitabrød med falafel
     
    Pitabrød med falafel

    Yoghurtdressing

    Skyl persillen grundigt og lad den dryppe godt af. 
    Hak persillen mellemfint.
    Kom yoghurt i en skål og tilsæt presset hvidløg og hakket persille.
    Smag yoghurtdressingen til med salt, peber og friskpresset limesaft.
     

    Servering:

    Server de lune, friskbagte pitabrød sammen med fyldet i skåle og lad hver enkelt selv fylde sit brød, som de har lyst.  
    Pitabrød med falafel

     

Noter

I stedet for selv at udbløde kikærterne kan du købe udblødte, kogte kikærter på dåse i de fleste dagligvarebutikker. Vær dog opmærksom på, at kikærter på dåse både er udblødte og kogte, hvorfor de er noget blødere i konsistensen end de udblødte kikærter, vi anvender i denne opskrift. 

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.