x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Pita med pulled pork

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 26. februar 2019

Pulled pork i pitabrød. Vi elsker pulled pork hjemme hos os og laver det altid i store portioner, da som det altid er med simre-retter, så kræver det ikke særlig meget mere arbejde at lave 2 nakkekamstege frem for 1.

Men store portioner giver også mange rester og derfor skal man være lidt kreativ for ikke “bare” altid at skulle spise en Pulled Pork burger

Derfor spiser vi det i gryderetter og får det i alt fra fladbrød, sandwichbrød og her er mit bud på pitabrød med pulled pork. Jeg kan godt afsløre at det ikke blev sidste gang at jeg laver det.


Pita med pulled pork

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Antal: 2 Portioner
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

Pulled Pork

  • 300 gram Pulled Pork Tilberedt
  • Olie Til stegningen
  • Barbecue sauce Jeg plejer at bruge Sweet Baby Ray's Barbecue Sauces
  • Mayonnaise Jeg plejer at bruge Miracle Whip
  • 4 stk. pitabrød Hjemmebagte/færdigkøbte - du bestemmer selv.

Coleslaw

  • 1 stk. Gulerod Stor
  • 0.333333 stk. Spidskål Stor
  • 2 spsk. Creme Fraiche
  • 1 tsk. Miracle Whip
  • 1 tsk. Sennep
  • 1 tsk. Hvidvin
  • 1 tsk. Æbleeddike
  • 1 tsk. Citronsaft
  • Salt Fra kværn
  • Peber Fra kværn
  • 1 pinch Sukker

Sådan gør du

Coleslaw

  • Det her er en hurtig udgave og en lille portion coleslaw. Normalt laver jeg større portioner, så jeg har til flere dage, men her var det en travl hverdag hvor der "kun" skulle være nok til 2 personer.
    Jeg foretrækker at rive min gulerod og kål. Jeg river guleroden på den grove del af rivejernet og placerer den i et viskestykke. Jeg ønsker ikke at få gulerodens væske med, så jeg vrider viskestykket hårdt et par gange, så jeg kommer af med det meste væske. 
    Herefter rives kålen. Generelt synes jeg at der skal være 2/3 kål og 1/3 gulerod i min coleslaw (sådan cirka).
    Find en lille skål frem og bland alle de andre ingredienser sammen og smag på din dressing. Hvis den mangler lidt, så er det med stor sandsynlighed lidt mere salt, peber eller sukker der skal i.
    Når du er tilfreds med dressingen, så kom de revne gulerods- og kålstykker i blandingen.
    Lad den trække i 20-30 minutter og så er den klar til servering.
     

Pulled Pork rester

  • Jeg pakker altid vores pulled pork i poser a' cirka 300 gram og kommer dem i fryseren. De tages ud af fryseren og placeres i køleskabet, så når jeg kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, så kan de tages ud af køleskabet.
    Kødet er tilberedt, så det skal bare have lidt varme og jeg kan godt lide at give det lidt stegeskorpe også.
    Panden op på fuld knald og tilsæt olien. Når den er varm kommes kødet på sammen med 1-2 spsk. barbecuesauce - det er med til at karamellisere det en smule.
    Giv det 2-3 minutter på hver side og det er klar til servering.
     

Servering

  • Jeg har ofte hjemmebagt brød i fryseren til en travl hverdag, så jeg brugte brød fra den her opskrift. 
    De blev blot lunet på brødristeren på optøningsfunktionen i 4-5 minutter på hver side.
    Skær brødet op og kom mayo og barbecuesauce på hver side og tilsæt 1 spsk. pulled pork og 1 spsk. coleslaw og gentag indtil den er fyldt op.
    Pita med pulled pork

Noter

Hvis du vil lave din egen barbecue sauce, så har vi en opskrift her.

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.