Opskrift på Ølbrød
Det her brød ???
Jeg havde en rest øl til overs og lidt yoghurt naturel og da jeg hader at smide ud, måtte det trylles om til et eller andet. Det blev det her brød og det er bar mums!
Sprød skorpe, saftigt indeni, masser af smag.. ?? Det er genialt med marmelade på og gør sig lige nu ret godt som eftermiddagsmad ?Men tænker også det kan bruges som tilbehør til aftensmaden eller i ungernes madpakke. ?

Ølbrød
Ingredienser
- 2.5 deciliter Øl Mørk (jule)øl, stuetemp.
- 25 gram Gær
- 2 deciliter Yoghurt Naturel
- 1 deciliter Vand
- 2 spsk. Brun farin
- 0.5 tsk. Kardemomme
- 0.5 tsk. Salt
- 1 deciliter Havregryn
- 2 deciliter Rugmel Eller andet groft mel
- 2 deciliter Manitobamel Kan erstattes af hvedemel
- 4 deciliter Hvedemel
Sådan gør du
- Rør gæren ud i øllet. Tilsæt yoghurt, vand, farin, kardemomme og salt. Rør havregrynene ud i. Tilsæt melet, rør godt til du har en god fugtig dej. Ælt med grydeske. Sæt dejen til hævning i cirka 2 timer. Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord og form et brød. Alternativt kan du hælde dejen over i en hævekurv - det gir den fine form og struktur ?? Lad dejen efterhæve 1/2 time. Bag ved 230 grader varmluft i 15 minutter. Skru derefter ned på 200 grader og bag yderligere 10-15 minutter. Brødet er færdigt, når det er gyldent brunt, sprødt på toppen og lyder hult, når du banker det i bunden. Enjoy ?