
Opskrift på nyfortolket rugbrødslagkage
Her får I opskriften på en skøn klassiker i ny fortolkning: rugbrødslagkage med hvid chokolade/mokkaskum, boysenbærmarmelade, chokolade og hasselnødder.
Jeg lover! Rugbrød er faktisk ret fantastisk i bunde. Det tilføjer smag, struktur og sødme og i kombination med mild smag af kaffe, let syrlige bær og knasende nødder og chokolade, så har du altså et hit!
Du skal nok kunne lide kaffe i kage til denne her, men kan du ikke det, udelader du bare kaffen og nøjes med en ren chokoladeskum.
Opskriften her er lavet i en Ø20 cm form.

Nyfortolket rugbrødslagkage
Ingredients
Mokkaskum
- 2 deciliter Piskefløde
- 0.5 deciliter Kaffe kan erstattes af fløde
- 200 gram Chokolade hakket, hvid eller mørk
Rugbrødsbunde
- 150 gram Brun farin
- 5 stk. Æg delt i æggeblommer og hvider
- 150 gram Rugbrød kernefrit
- 50 gram Hasselnødder
- 50 gram Mandler
- 2 spsk. Kartoffelmel
- 2 spsk. Kakao pulver
- 2 tsk. Bagepulver
- 1 knivspids Salt
Desuden
- 2 deciliter marmelade boysenbær-
Topping
- 2 deciliter Hasselnødder grofthakket
- 50 gram Mælkechokolade grofthakket
Instructions
Mokkaskum:
- Giv fløde og kaffe et kort opkog i en gryde.
- Tag af varmen og tilføj chokolade, rør til det er smeltet.
- Stil på køl et par timer, alternativt natten over.
- Skal det gå hurtigt, kan du købe en chokomoussé på brev, der bar skal piskes op med mælk - så den klar til brug.
Bunde
- Tænd ovnen på 200 grader, alm ovn.
- Pisk farin og æggeblommer luftigt.
- Blend rugbrød og nødder og vend i æggesnapsen sammen med kartoffelmel, kakao, salt og bagepulver.
- Pisk hviderne stive og vend i.
- Put dejen i en en springform og bag 20 minutter.
Samling af kagen
- Afkøl bunden, del den i 2.
- Pisk choko/kaffeblandingen til en luftig skum og saml kagen med et lag skum og marmelade på hver bund.
- Top med chokolade og nødder.