Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Nordisk tzatziki

Fadls forlagfadlsforlag
 
14. februar 2019
Spidskålsblade med umodne ferskner og syltede hyldeblomster

Opskrift på nordisk tzatziki

Lækker vegansk forret bestående af tzatziki med et nordisk tvist. Retten indeholder bl.a. spidskål, agurk og mutzuæble.

Mutzu æble er en æblesort der er en krydsning mellem Golden Delicious og det japanske æble Indo.


Antal: 4 Portioner

Nordisk tzatziki

Spidskålsblade med umodne ferskner og syltede hyldeblomster
Forfatter: fadlsforlag
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

Spidskålsblade

  • 1 stk. Spidskål
  • 1 spsk. Olie Persilleolie
  • Salt

Nordisk tzatziki

  • 1 stk. Agurk
  • 0.25 tsk. Salt Fint
  • 1 stk. Æbler Mutzuæble
  • 150 gram Havrefraiche
  • 0.5 stk. Citron
  • Peber Fra kværn

Servering

  • Syltede hyldeblomster
  • 8 stk. Ferskner Umodne
  • Salt Fint
  • 28 stk. Fuglegræs Pynt

Sådan gør du

Spidskålsblade

  • Skær bunden af kålen, og fjern de to yderste blade.
    Tag fire blade mere af spidskålen.
    Disse blade skal bruges til pakkerne.
    Sæt en gryde med let saltet vand til at koge.
    Blancher de fire blade i vandet i 1-2 min., til de er møre.
    Køl ned i isvand, og dryp herefter bladene godt af.
     

Nordisk tzatziki

  • Resten af spidskålen skal bruges til tzatziki.
    Snit spidskålen meget fint, og drys med en anelse salt.
    Saltet skal kun lige blødgøre kålen.
    Riv agurken, og drys med fint salt, og sæt til afdrypning i en sigte.
    Efter 30 min. kan du presse den sidste væske ud af agurken.
    Riv æblet pa et råkostjern.
    Vend kål, agurk og æble sammen med havrefraiche, og smag til med citronsaft, salt og kværnet sort peber.
     

Servering

  • Klip nogle mindre stykker af de syltede hyldeblomster.
    Skær 8 udstenede ferskner i tynde skiver.
    Pensl hvert kålblad med lidt persilleolie, og krydr med fint salt.
    Fordel tzatziki og de umodne ferskenskiver i bladene.
    Luk bladene, så du får en pakke.
    Pynt af med lidt syltede hyldeblomster og med ca. 7 stykker fuglegræs til sidst pa hver.