Opskrift på madpandekager med kylling
Pandekager til aftensmad – det er et stort hit hos os og det tager ikke særlig lang tid at lave. Vores udgave her er med majs- og rugmel i pandekagen, ost og hakket kyllingekød stegt i karry.

Madpandekager med kylling
Ingredienser
Madpandekager
- 6 deciliter Mælk
- 2 deciliter Hvedemel
- 1 deciliter Rugmel
- 1 deciliter Majsmel
- 2 tsk. Salt
- 3 stk. Æg
- 3 deciliter Olie (Smagsneutral)
Fyld
- 600 gram Hakket Kylling
- 2 stk. Løg
- 3 fed Hvidløg
- Krydderier Salt, peber og karry
- 2 spsk. Karry Gul
- 0.5 stk. Chili
- 2 spsk. Olie
- 3 deciliter Hvidvin
- Revet ost Cheddar og "Pizzaost"/Mozarella efter smag
Salat
- 100 gram Spidskål Hvidkål eller rødkål kan også sagtens bruges
- 2 stk. Gulerødder
- 1 tsk. Citronsaft
- 0.25 stk. Citronskal Skallen fra 1/4 citron
Sådan gør du
- MadpandekagerHemmeligheden der gør at du lykkedes med alle dine pandekager (så den første ikke skal kasseres), er at du starter med at tænde for din pande på relativ høj varme inden du laver dejen. Så er den varm nok når du går i gang.Vi laver typisk større portioner (dvs. til mere end 2 personer som denne opskrift) på to pander ad gangen.Bland mel og salt i en skål og pisk det fri for klumper.Tilsæt mælken og rør igen godt rundt i det. Tilsæt derefter æggene til dejen.Tilsæt 0,5 dl olie til dejen og gem resten til mellem stegningen af hver pandekage.Tilsæt en smule olie på panden inden du hælder en lille deciliter dej på panden. Når dejen begynder at boble (hæve op/danne små lufthuller) skal den vendes.Tag pandekagen af panden og læg dem på et tallerken ved siden af og gentag processen igen og igen. FyldVarm en stor sautepande op og brun halvdelen af kødet i en spsk. olie på høj varme. Tag kødet af panden og gentag processen. Igen tag kødet af panden når det er brunet. Skru ned på middelhøj varme og tilsæt lidt olie og brun karryen af sammen med de hakkede løg, chili og hvidløg. Når de har fået en smule farve, skal kødet tilbage i panden og giv det et par minutter mens der røres i kødet, så karryen bliver fordelt. Krydr med salt og peber og tilsæt hvidvinen og skru ned på lavt blus. Lad det simre i 5-10 minutter og kødet er klar til at blive pakket ind i pandekagen. Pandekage med fyldGenerelt kan man gå to veje når der er er tale om kødfyldte pandekager. Enten tilsættes grønsagerne inde i pandekagerne eller så får man dem ved siden af som en salat.Vi foretrækker som regel at få det som en salat, så man får noget sprødt sammen med retten.Fyld en pandekage med cirka 2 spiseskefulde kød og 1 spiseskefuld ost. Pak pandekagen ind som en firkant og placer dem i et ildfast fad med en smule olie i bunden.Gentag det med alle pandekagerne og riv/drys ost ud over dem alle.Giv det mellem 15-20 minutter i ovnen ved 180 grader varmluft. Osten skal være smeltet på toppen. Sprød salatRiv gulerødderne på et groft rivejern og vrid væden ud af dem.Riv derefter kålen og citronskallen og bland det sammen i en skål.Giv det lidt citronsaft til sidst og salaten er klar. Server den evt. med en creme fraiche dressing eller olivenolie og salt.