
Opskrift på macarons med lakrids
Mit første forsøg med macarons endte sådan her ud….
Lakrids-macarons med hvid chokololade/lakrids ganache. Mums for en hapser.
Jeg har brugt en ret simpel opskrift (der findes en del forskellige!), men den fungerede okay og med de gode råd jeg modtog fra jer igår (tak!?) er jeg sikker på næste omgang bliver lige i øjet ??? Opskriften jeg har brugt, gengives herunder.

Macarons med lakrids
Ingredienser
Macarons
- 100 gram Mandelmel
- 150 gram Flormelis
- 75 gram æggehvider knap 2 bægre
- 1 knivspids Salt
- 50 gram Sukker
- Pastafarve Efter ønske
Lakridsganache
- 100 gram Hvid chokolade
- 50 milliliter Piskefløde
- 40 gram Sirup salt lakridssirup - jeg bruger den fra Bülow
Sådan gør du
Macarons
- Sigt mandelmel og flormelis sammen.
- Pisk æggehviderne stive med salt og pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en tyk og glat marengsmasse.
- Tilsæt farve – et par dråber skulle være nok – og vend forsigtigt mandelmel/ flormelis i.
- Fyld massen i en sprøjtepose med glat, rund tyl og sprøjt den ud i cirka 40 små cirkler (cirka 2 cm) på bageplader med bagepapir.
- Bank pladen forsigtigt i bordet for at fjerne lufthuller og lad kagerne stå og sætte sig i cirka 30 minutter inden de bages.
- Bag 10-12 min ved 150 grader varmluft.
Lakridsganache
- Imens de bager, laves lakridsganachen:
- Hak chokoladen, opvarm fløde til kogepunktet sammen med siruppen.
- Hæld den varme masse over chokoladen og rør rundt til fin glat masse.
- Sæt den på køl en times tid mens macarons også køler af.
- Når begge dele er afkølet, fyldes ganachen i en sprøjtepose med rund tylle, og små toppe sprøjtes ud på halvdelen af bundene.
- Saml kagerne med de resterende bunde.