
Opskrift på løgkompot
Der er næsten ikke grænser for, hvor du kan bruge en løgkompot som et velvalgt tilbehør.
Kompotten, der på mange måder minder om en marmelade, er lavet på løg, hvilket både gør den syrlig og sød. Derfor er den velegnet som tilbehør i det salte køkken såvel som i det søde køkken.
Brug løgkompotten i en lækkert sandwich, som tilbehør på pålæg og ost eller som et friskt indspark til en god bøf. Der er som sagt stort set ingen grænser for, hvor du kan bruge et både sødt og syrligt tilbehør.

Løgkompot
Ingredienser
- 6 stk. Rødløg
- 4 spsk. Olivenolie
- 1 deciliter Æbleeddike
- 4 spsk. Balsamico
- 4 spsk. Sukker
- 6 spsk. Frisk timian
- 0.5 tsk. Dijonsennep
- 2 spsk. Honning
- Krydderier Salt, peber
Sådan gør du
- Skær løgene i tynde skiver
- Varm olien op i en gryde og svits løgene i et par minutter til de bliver bløde og klare.
- Tilsæt eddike, balsamico og sukker og skru ned til jævn varme.
- Lad kompotten simre i ca. 20 minutter.
- Kom honning, sennep. timian og salt i og lad det hele simre videre, indtil lagen er kogt helt ind.
- Smag løgkompotten til og hæld den på glas.