
Opskrift på lchf tacos med tilbehør
Lækker opskrift på tacos lavet ud fra LCHF princippet.
Jeg har levet udelukkende LCHF siden 1. December. Jeg er altid på jagt efter gode retter som både er familie venlige og som kan tilpasses alt efter hvad man har i køleskabet. Og det kan denne ret. Den er et hit hos hele familien, og med 3 bonusbørn er det vigtigt hjemme hos os.
Fyldet er selvfølgeligt valgfrit, alt efter hvad man har eller ønsker. Men her er hvad jeg bruger.

LCHF tacos med tilbehør
Ingredienser
Tacos
- 400 gram Revet ost Jeg bruger altid blandet af det jeg har i køleskabet. Jeg blandede denne gang mozzarella, havarti og cheddar). Men afhængigt af hvilken ost man bruger, får den smag derefter.
- 1 tsk. Paprika
- Salt En smule
Guacamole
- 2 stk. Avocado
- 4 spsk. Creme Fraiche
- Salt Efter smag
- Peber Efter smag
- Citronsaft Efter smag
Salat
- 0.5 stk. Agurk
- 10 stk. Cherrytomater
- 1 pakke Feta Puck
- 1 stk. Løg
- 1 pakke oliven Glas
- Hel Kylling
- Salt
- Peber
- Mayonnaise Evt. chilimayo - kan undlades
Sådan gør du
Ostetacos
- Rør osten sammen med krydderierne og fordel dem i 8 runde flade klatter på en bageplade med bagepapir på.
- Bag dem i ovnen i 10 minutter eller til de er gyldne, tag dem ud og lad dem stå i 1 minut.
- Hæng dem derefter over en kant, så de får tacoformen.
Fyld
- Vask alle grøntsagerne og skær dem i mindre stykker.
- Skær kyllingen i mindre stykker og steg dem imens fyldet gøres klart.
- Jeg plejer at stege kyllingen mens tacoerne er i ovnen.
- Server det hele samlet og evt. med lidt chilimayo.Bon Appétit