Opskrift på lagkage med mokkacreme, bær og marengsbund
Lige nu bugner naturen at vilde brombær og det skal naturligvis ikk gå ubemærket hen…. ☺️
Drengene og jeg har været ude og plukke i weekenden og brugt bærerne i denne skønne lagkage med nødde/marengsbunde, fløjlsblød mokkacreme, karamel, friske brombær og blåbær og karamelliserede valnødder… ?
Den er slet ikk særlig svær og det der tager længst tid er bagetiden på bundene…. ☺️
Lagkage med mokkacreme, bær og marengsbund
Ingredienser
Nøddebunde/marengsbunde
- æggehvider 3 bægre
- 150 gram Rørsukker
- 100 gram nødder jeg brugte valnødder og hasselnødder
Mokkacreme
- 3 deciliter Piskefløde
- 3.5 spsk. Brun farin
- 1 spsk. Kaffe instant
Karamelliserede valnødder
- 50 gram Valnødder
- 100 gram Sukker
- 1 spsk. Vand
Pynt
- Brombær friske
- Blåbær friske
- Karamelsauce
Sådan gør du
Bunde
- Pisk æggehvider og sukker stift og sejt. Hak nødderne fint og vend i. Lav 2 bunde (Ø20 cm ca) på bageplader med bagepapir og bag dem 1 time og 15 min ved 120 grader.
Creme
- Pisk alle ingredienser sammen til en blød luftig creme.
Karameliserede hasselnødder
- Hak hasselnødderne groft. Varm sukker og vand langsomt op på en pande indtil sukkeret er smeltet, og hæld herefter nødder og mandler i. Rør rundt i blandingen indtil de har fået lidt farve. Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Når blandingen er kølet af, kan du smuldr eller hakke den til mindre stykker.
Samling af kagen
- Når bundene er kølet af, lægger du en på et fad, putter creme, karamelsovs og bær på. Læg derefter næste bund ovenpå og gentag med resten af cremen. Top med karamel, bær og karamelliserede hasselnødder. Server ?