Momses kyllingelevermousse med timian og Karl Johan-salt.
Levermousse er super dejligt på en skive rugbrød sammen med syltede rødløg.
Vi har opskriften fra bogen: “Naturlig mad“. Forfatteren Katrine Tuborgh skriver følgende om opskriften:
“Denne opskrift har jeg fået af min nabo, som også er min mor.
Når hun laver den, står alle i kø for at smage. Med den orange puré får den luftighed og lethed, men har du travlt, kan du godt udelade den.
Er postejen kun til voksne, kan du tilsætte ¼ dl cognac lige efter stegningen og lade det trække fem minutter.”

Ingredienser
- 1 stk. Skalotteløg Grofthakket
- 2 clove Hvidløg Grofthakket
- Frisk timian Et par kviste
- 1 spsk. Smør Eller klaret smør til stegning
- 500 gram Kyllingelever Renset, skyllet og grofthakket
- Salt Karl Johan-salt eller urtesalt
- Peber Friskkværnet
- 150 gram Smør Eller klaret smør
- 2 deciliter Pure Orange. Se opskriften i noten
Sådan gør du
- Svits løg, hvidløg og timian på en meget varm pande med lidt smør. Tilsæt kyllingelever, og lad den stege 2-4 minutter. Krydr med salt og peber. Blend leveren med smørret og puréen, til det er helt glat og luftigt, og hæld det på rene glas.
Noter
Orange pure:
Ingredienser: Cirka 200 gram gulerødder, 200 gram sød kartoffel (eller hokkaido græskar) og 3-4 spsk. vand.
Skræl gulerødder og sød kartoffel/hokkaido, og skær dem groft ud. Kog grøntsagerne 6-8 min., eller til de er akkurat møre. Blend dem straks, og tilsæt vand, hvis nødvendigt. Puréen skal være meget fint blendet.Om forfatteren
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Opskriften kommer fra bogen: "Naturlig mad", skrevet af Katrine Tuborgh.
Bogen udgives af Forlaget Gyldendal og kan købes her.