Opskrift på kylling ”grille diable” med waldorf-salat
Lige siden jeg gik på kokkeskole og smagte denne ret første gang, har det været en af mine favoritter.
Det stærke fra de syltede Madagaskar-pebre er stoffet peperin, som er helt anderledes stærkt end chili, som får sin styrke fra stoffet capsaicin.
Pebersaucen er god til kylling, men kan også bruges til stegt kød og fisk.
Waldorf-salaten er et perfekt match til retten, da den bidrager med sprødhed fra æbler og bladselleri, bitterhed fra valnødderne og sødme fra druerne.
Har du ikke tid til at stege hele unghanen, kan du også bruge parteret kyllingelår eller -bryst.

Kylling ”Grille Diable” med waldorf-salat
Ingredienser
Kylling
- 1500 gram Unghane i størrelsen fra ca. 1.5-1.8 kg
- 60 gram Madagaskarpeberkorn syltede og grønne
- 3 spsk. Dijonsennep
- 30 gram Rasp
- 2.5 deciliter Piskefløde
- 2 spsk. Tamari
- 1 spsk. Citronsaft
Waldorf salat
- 0.5 bundt Bladselleri
- 2 stk. Æbler
- 200 gram Druer stenfri
- 40 gram Valnødder
- 2 spsk. Citronsaft
- 2 tsk. Flormelis
- 2 deciliter Yoghurt drænet
- 2 tsk. Dijonsennep
- 750 gram Kartofler små
- Olivenolie
- Groft salt
- Peber fra kværn
Sådan gør du
Kylling
- Tænd ovnen på 180 grader. Fjern rygbenet på unghanen, og kom den i et ildfast fad. Hak eller knus de syltede grønne peberkorn i en morter. Rør med dijonsennep, og fordel halvdelen af massen ovenpå kyllingen. Krydr med salt, og drys med rasp. Halvér kartoflerne, vend dem med lidt olivenolie, og kom dem i fadet med unghanen. Bag i ovnen i ca. 35-40 minutter. Rist den anden halvdel af sennep-peberblandingen i en lille gryde. Tilsæt piskefløde, og kog igennem. Smag til med tamari og citronsaft.
Waldorf salat
- Selleri skæres i meget tynde strimler. Æblerne skæres i små tern, og druerne halveres. Drænet yoghurt, sennep, flormelis, salt og peber røres sammen. For at undgå at cremen bliver tynd, skal waldorf-salaten først blandes umiddelbart inden servering. Der vendes cremen med selleri, æbler og 2/3 af druerne. Pynt salaten med de resterende druer og valnødder. Skær unghanen ud i lår og bryst, og servér med kartofler, sauce og waldorfsalat.