
Opskrift på koldhævede håndværker rundstykker
Koldhævede håndværkere.
Hvem skal du bage morgenbrød til i morgen tidlig?
Mangler du også lidt lækkert at stå op til i morgen eller i hverdagen?
Fortvivl ej:
Her får du altså sprøde håndværkere som er lette og luftige og smager vildt godt med smør og ost, eller er du til Nutella?
De er virkelig nemme at lave:
Bland din dej ?? På køl med den ??Bag dem næste morgen.
Og du tænker nu…. Må jeg få opskriften?

Koldhævede håndværker rundstykker
Ingredienser
Koldhævede håndværkere
- 15 gram Gær
- 4 deciliter Danskvand koldt vand kan sagtens bruges
- 530 gram Hvedemel Gerne Tipo 00
- 6 gram Salt
- Birkes blå, til toppen
- Olie til din skål eller beholder med låg
Sådan gør du
- Kom vand, gær og salt i en skål og opløs gæret heri.Rør melet i lidt ad gangen.Hvis du bruger maskine, så bliver du ved til dejen slipper kanterne på skålen.
- Hvis du bruger håndkraft, bruger du en god grydeske og rører til. Bliv ved med at røre og ælte til dejen samler sig og slipper kanterne.
- Kom olie i en skål eller en beholder og kom din dej ned i. Det gør dejen nemmere at arbejde med, dagen efter.
- Hvis du bruger en skål, kommer du vita wrap rundt om, så den bliver tæt.
- Beholder kommer du låg på.
- Kom dejen i køleskabet til næste dag.
- Sørg for at du tager din dej ud 1 times tid før du går i gang. Det er vigtig din dej ikke er kold.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og tænd din ovn på 225 grader varmluft.
- Gerne varmluft og dampprogram hvis din ovn har det (230 grader på dampprogram).
- Drys lidt mel på bordet og hæld dejen ud på dit bord.
- Uden at ælte din dej, laver du en bred “pølse” og laver 10 lige store stykker (HUSK at bruge en kniv eller dejspartel til at dele dejen med).
- Form dem med din dejspartel eller forsigtigt med hænderne og kom dem på bageplade og drys med blå birkes.
- Lad bollerne efterhæve i 20 minutter den noget over sig.
- Bag dem ved 225 grader i ca. 17-20 minutter til de er gyldne i farven.
- Så er du altså klar til servering.
- De kan sagtens fryses. Når du skal bruge dem lader du dem tø op. Giver dem lidt vand på toppen og varmer dem i 5-6 minutter ved 180 grader.
- Velbekomme.
Noter
- Brug gerne røremaskine! Ellers ælt din dej rigtig godt med håndkraft (en grydeske – dejen er meget “klisteret”) inden du kommer den i skål eller beholder med låg. Det er vigtigt at dejen slipper kanterne i skålen. ( kør dejen i ca. 10 min)
- Når du tager dejen ud på bordet, skal du sørger for ikke at “ælte” den igennem.
- Brug gerne en kniv eller dejskraber til at dele dejen med, når du skal lave bollerne
- Da dejen har ligget i olie og dejen er fugtig i sig selv, skal de ikke pensles inden du drysser den med birkes