Go Back
+ servings
Servings: 10 stk.

Koldhævede håndværker rundstykker

Mangler du også lidt lækkert at stå op til i morgen eller i hverdagen? Her får du altså sprøde håndværkere som er lette og luftige og smager vildt godt med smør og ost, eller er du til Nutella?
Author: Madmomster
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Keyword: Bage, Boller, Brød, Danmark, Dansk mad, Morgenmad
Forb. tid: 8 timer
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Koldhævede håndværkere

  • 15 gram Gær
  • 4 deciliter Danskvand koldt vand kan sagtens bruges
  • 530 gram Hvedemel Gerne Tipo 00
  • 6 gram Salt
  • Birkes blå, til toppen
  • Olie til din skål eller beholder med låg
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Kom vand, gær og salt i en skål og opløs gæret heri.Rør melet i lidt ad gangen.Hvis du bruger maskine, så bliver du ved til dejen slipper kanterne på skålen.
  • Hvis du bruger håndkraft, bruger du en god grydeske og rører til. Bliv ved med at røre og ælte til dejen samler sig og slipper kanterne.
  • Kom olie i en skål eller en beholder og kom din dej ned i. Det gør dejen nemmere at arbejde med, dagen efter.
  • Hvis du bruger en skål, kommer du vita wrap rundt om, så den bliver tæt.
  • Beholder kommer du låg på.
  • Kom dejen i køleskabet til næste dag.
  • Sørg for at du tager din dej ud 1 times tid før du går i gang. Det er vigtig din dej ikke er kold.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og tænd din ovn på 225 grader varmluft.
  • Gerne varmluft og dampprogram hvis din ovn har det (230 grader på dampprogram).
  • Drys lidt mel på bordet og hæld dejen ud på dit bord.
  • Uden at ælte din dej, laver du en bred “pølse” og laver 10 lige store stykker (HUSK at bruge en kniv eller dejspartel til at dele dejen med).
  • Form dem med din dejspartel eller forsigtigt med hænderne og kom dem på bageplade og drys med blå birkes.
  • Lad bollerne efterhæve i 20 minutter den noget over sig.
  • Bag dem ved 225 grader i ca. 17-20 minutter til de er gyldne i farven.
  • Så er du altså klar til servering.
  • De kan sagtens fryses. Når du skal bruge dem lader du dem tø op. Giver dem lidt vand på toppen og varmer dem i 5-6 minutter ved 180 grader.
  • Velbekomme.

Noter

Tips til din Bagning:
  • Brug gerne røremaskine! Ellers ælt din dej rigtig godt med håndkraft (en grydeske - dejen er meget “klisteret”) inden du kommer den i skål eller beholder med låg. Det er vigtigt at dejen slipper kanterne i skålen. ( kør dejen i ca. 10 min)
  • Når du tager dejen ud på bordet, skal du sørger for ikke at “ælte” den igennem.
  • Brug gerne en kniv eller dejskraber til at dele dejen med, når du skal lave bollerne
  • Da dejen har ligget i olie og dejen er fugtig i sig selv, skal de ikke pensles inden du drysser den med birkes