Opskrift på kokosknas småkager
Lækre og nemme småkager med et drys kokos.
Kokosmel får en herlig smag, når det ristes i ovnen, og passer perfekt i denne ellers forholdsvis neutrale småkage.
Prøv dem til julens småkagebagning – eller bare næste gang, du får lyst til lidt lækkert.

Kokosknas småkager
Ingredienser
- 500 gram Hvedemel
- 190 gram Flormelis
- 375 gram Smør koldt
- 1 stk. Æg
- 1 stk. Æg til pensling
- Kokosmel til pynt
Sådan gør du
- Kom mel og flormelis sammen i en stor skål eller dejfad. Skær smørret i mindre stykker og tilsæt det til melblandingen. Smuldr smørret i melblandingen, til smørret er findelt og ligner revet parmesan. Saml dejen med ægget. Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Ælt så kort tid som muligt, stop, når dejen hænger sammen. Del dejen i 4 lige store dele. Tril hver del til en stang, der trykkes flad (cirka 1 cm. tyk). Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Pensl dejstængerne med sammenpisket æg og drys med kokosmel Læg dem i køleskabet og lad dem blive helt kolde. Skær dem herefter i cirka 1 1/2 centimeter store stykker. Læg småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Bag småkagerne i 6-8 minutter ved 200 grader almindelig ovn (varmluft 180 grader). Lad de færdigbagte småkager afkøle på en bagerist.