x
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
opskrift

Kakaosmåkager

MONA | 10. december 2019

Kakaosmåkager er en juleklassiker og stor favorit hjemme hos os. Min mand og yngste søn har altid spist dem her i store mængder, så hos os er det ingen jul uden.

Kakaosmåkager

De er heldigvis så dejligt nemme at lave, og så er det indimellem bare skønt at lave noget, man har lavet hundredevis af gange før – så sidder det nemlig bare på rygraden. Ikke så mange dikkedarer 🙂

De gode gamle småkageopskrifter bliver jo heller ikke ringere af, at de er simple og ligetil. Jeg har som sagt lavet dem utroligt mange gange efterhånden, så jeg tør godt garantere, at de er rigtig gode!

 

Kakaosmåkager opskrift


Kakaosmåkager

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 9 minutter
Forfatter: Mona

Ingredienser

  • 250 gram Hvedemel
  • 250 gram Sukker
  • 50 gram Kakao
  • 10 gram Vaniljesukker
  • 190 gram Margarine
  • 1 stk. Æg
  • 1 spsk. Vand

Sådan gør du

  • Mel, sukker, vaniljesukker og kakao blandes i en skål - jeg bruger typisk en el-pisker.
    Margerinen smuldres i blandingen sammen med æg og vand.
    Pisk det hele godt sammen.
    Hæld massen over på bagepapir.
    Rul dejen ud i pølser i den størrelse man ønsker småkagerne.
    Stilles på køl et par timer, så er de lettere at skære.
    Skær kagerne i tynde skiver på cirka 2 mm.
    Bages ved 200 grader i 9 minutter.
    Kakaosmåkager

Om forfatteren