Opskrift på jordbærtrifli med skyrfløde og chokolade
I kender den nok allesammen; jordbærtriflien, men en smækker lækker, smuk og nem dessert tåler sagtens en reminder, ikke sandt…?
Jordbærtrifli er sød, frisk, blød, knasende og sommerlig – jeg elsker den!
Og så kan den trylles frem på bare 5 minutter.
Denne her er med hakket mørk chokolade i cremen og så har jeg faktisk også vendt lidt skyr i fløden, for at gøre cremen mere smooth og smagfuld.
Det smager bare dejligt, måske lige den dessert du stod og manglede i dag.

Jordbærtrifli med skyrfløde og chokolade
Ingredienser
Jordbærtrifli
- 10 stk. Jordbær 12, hvis de er små
- Makroner 2 håndfulde
- 25 gram Mørk chokolade hakket
- 1.5 deciliter Fløde
- 0.5 deciliter Skyr evt. vaniljeskyr
- 2 tsk. Flormelis
- 1 tsk. Vaniljesukker
Sådan gør du
- Skyl og tør jordbærrene og skær dem i skiver, put dem i bunden af 2 glas. Pisk fløden til flødeskum og vend skyr, flormelis og vaniljesukker i. Put et lag fløde på jordbærerne og derefter et lag knuste makroner. Byg ovenpå med fløde og bær, top med lidt chokolade og servér