ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hvid chokolade panna cotta

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 15. oktober 2018

Panna cotta med hvid chokolade smager skønt, og fedmen i chokoladen opvejes her af en frisk og lækker coulis af hindbær.

Lav gerne desserten klar dagen i forvejen. Den kan fint vente en dag på køl, og du sparer tid i køkkenet, hvis du f.eks. skal servere desserten for gæster.


Hvid chokolade panna cotta

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 4 timer 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 6 Portioner
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

  • 120 gram Hvid chokolade
  • 5 deciliter Piskefløde
  • 20 gram Sukker
  • 2.5 stk. Husblas i ark/blade
  • 300 gram Hindbær friske eller frosne
  • 50 gram Flormelis

Sådan gør du

  • Panna cotta:

    Læg husblasbladene i blød i koldt vand i cirka 30 minutter. Så bliver de helt bløde og langt nemmere at arbejde med.
    Hak den hvide chokolade meget fint.
    Kom fløde og sukker i en tykbundet gryde og bring det i kog.
    Tag gryden af varmen.
    Kom den hvide chokolade ned i flødeblandingen og rør godt rundt med et håndpiskeris, til chokoladen er smeltet.
    Tag husblassen op af vandet og knug den fri for væde.
    Kom husblassen ned i den varme fløde/chokoladeblanding og rør atter i blandingen, til husblassen er helt smeltet. 
    Passer massen gennem en sigte for at sikre dig, at den færdige dessert er helt uden klumper af husblas.
    Fordel blandingen i 6 små kopper eller glas og sæt dem i køleskabet i minimum 4 timer.
     

    Hindbærcoulis:

    Optø hindbærrene, hvis du bruger frosne bær.
    Blend bærrene med flormelis, til massen er helt jævn og glat.
    Passer hindbærcoulisen gennem en fintmasket sigte, så kernerne sorteres fra.
    Kom coulisen i en skål og sæt den på køl, til den skal serveres. 

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.