Opskrift på hjemmelavet tomatsovs
En superintens og megalækker tomatsovs.
I bund og grund ser jeg det her som en slags tøm-køleskabet ret, så har du ikke bladselleri, kan du sagtens bruge noget andet. Har du kun almindelige løg eller rødløg, så nøjes du bare med at bruge dem.
Tidfaktoren er ikke så afgørende, så saucen kan sagtens laves på 30 minutter i en travl hverdag – men jo længere tid du giver den, jo mere intens en smag får du!
Brug tomatsaucen på pizzaen, i kødsovsen, vendt sammen med pastaen, eller brug den som basen i en god gryderet.
Hjemmelavet tomatsovs opskrift
Hjemmelavet tomatsovs
Ingredienser
- 2 spsk. Olivenolie
- 10 stk. Tomater gerne forskellige sorter
- 2 stk. Rød peberfrugt
- Bladselleri 2 stængler
- 2 stk. Løg
- 1 stk. Rødløg
- 3 fed Hvidløg
- 1 stk. Porre
- Salt og Peber tilsmagning
- Balsamico tilsmagning - kan erstattes af en anden eddike)
- Sukker tilsmagning
- Citronsaft tilsmagning
Sådan gør du
- Skær alle grøntsager i mindre stykker.
- Hæld olivenolie til et ildfast fad efterfulgt af alle ingredienserne.
- Bag det hele ved 150 grader varmluft i 2 timer.
- Tag det ud af ovnen og blend det hele. Har du ikke en blender, så kom det i en gryde og stavblend det.
- Krydr med salt og peber.
- Smag til med balsamico, sukker og citronsaft. Det må gerne være lidt til den syrlige side.
- Din tomatsauce er nu klar!