Med farvet krymmel

Opskrift på hjemmelavet romkugler
Bagerklassikeren i en hjemmelavet udgave, trillet i farvestrålende krymmel.

Antal: stk.
Hjemmelavet romkugler
Med farvet krymmel
Ingredienser
- 1400 gram kage gerne rester af flere forskellige slags kager
- 30 gram Mandelmel eller smuttede, malede mandler
- 3 spsk. marmelade solbær eller hindbær
- 2 spsk. Romessens
- 2 spsk. Kakao
- 400 gram Mørk chokolade
- Kulørt krymmel
Sådan gør du
- Findel kagen med fingrene og hæld kagesmulderet i en skål. Tilsæt mandelmel, solbær- eller hindbærmarmelade samt romessens og kakao. Smelt chokoladen over vandbad og tag den af varmen. Tilsæt den smeltede og let afkølede chokolade til kageblandingen og bland alt godt sammen. Du kan også komme alle ingredienserne til romkuglerne i en foodprocessor og køre blandingen sammen, til massen er sammenhængende. Form kageblandingen til cirka 50 romkugler. Hæld krymmel i en dyb tallerken og tril romkuglerne deri. Opbevar de færdige romkugler i køleskabet, til de skal spises.