Opskrift på hjemmebagt kernerugbrød uden surdej
Mmmhhh, der er altså intet som et friskbagt brød! Herhjemme bager vi hele tiden rugbrød, fordi det bare går som, ja, varmt brød.
Jeg bager for det meste med surdej, men denne gang lavede jeg et lækkert saftigt kernerugbrød helt uden surdej. Jeg fik en dejligt stor 3 liters-bageform i julegave, så den brugte jeg også.
Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej opskrift

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej
Ingredienser
- 200 milliliter Vand
- 0.5 liter Kærnemælk
- 20 gram Gær
- 1 spsk. Honning
- 1 tsk. Salt
- 2 deciliter Rugkerner skårne
- 1.5 deciliter Sesamfrø
- 120 gram Fuldkornshvedemel
- 300 gram Hvedemel cirka
- Birkes blå - til drys
Sådan gør du
- Bring vandet i kog og hæld det i en skål med kærnemælk.
- Bland begge dele sammen og opløs gæren i den lune blanding. Husk at mærke efter med en finger, om det er lunt, inden du kommer gæren i.
- Tilsæt honning, salt, skårne rugkerner, solsikkekerner, sesamfrø og fuldkornshvedemel.
- Rør det hele sammen.
- Tilføj hvedemelet lidt ad gangen, mens du rører. Der går mellem 250 og 300 gram hvedemel til for at det bliver til en tyk, grødet blanding.
- Læg et klæde over skålen og stil den et lunt sted. Lad den stå her i en time.
- Find en brødform frem og smør den grundigt.
-
Hæld dejen over i brødformen og drys de blå birkes udover.
- Læg et klæde henover brødformen, stil den et lunt sted og lad det hæve i 60 - 90 minutter.
- Forvarm ovnen til 180 grader celsius almindelig ovn.
- Sæt brødformen i den forvarmede ovn og lad det bage i cirka én time og 20 minutter. Bagetiden afhænger af din ovn, så husk at holde øje med det!
- Tag det færdigbagte rugbrød ud af ovnen, vend det ud af formen, læg et klæde over brødet og lad det afkøle på en rist.
- Skær først brødet ud, når det er blevet lunt.