Vi giver dig en lækker opskrift på en gammeldags æblekage hvor raspen er udskiftet med hjemmelavede makroner.

Ingredienser
- 1 stk. æggehvider
- 50 gram Mandelmel
- 150 gram Sukker
- 1500 gram Æbler
- 0.5 stk. Vanilje stang
- 0.5 deciliter Vand
- 0.5 liter Fløde
Sådan gør du
Makroner
Kom æggehviden, mandelmel og sukker i en skål og rør det godt sammen.Kom makronmassen på en sprøjtepose. Sprøjt makronmassen ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 150 grader almindelig ovn i 20-30 minutter. Lad makronerne køle af på en bagerist. Der er til 32 stk. her og du kan nøjes med at bruge 2 stk. pr. person. Det er bare lidt svært at dele æggehvider i mindre dele.
Æblegrød
Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i mindre stykker. Kom æbler, vaniljestang og vand i en gryde og lad det koge ved svag varme i 30 minutter eller indtil æblerne er møre.Når æblerne er møre fjernes vaniljestangen. Mos evt. æblerne til mindre stykker eller lad grøden være rustik. Det er en smagssag.
Flødeskum
Pisk fløden med en elpisker indtil den er fast og skålen kan vendes på hovedet og flødeskummen forbliver i skålen.Servering
Find 6 glas og hæld 2 store spsk. æblegrød i bunden af glassene. Placer 2 makroner i glasset og en spsk. flødeskum oven på. Pynt evt. med mynte.
Om forfatteren
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.