Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Fyldte peberfrugter

Fadls forlagfadlsforlag
 
27. marts 2019
Med quinoachili og cheddarost.

Opskrift på fyldte peberfrugter

Dejlig vegetaropskrift på fyldte peberfrugter, quinoa og ost. Quinoa er et super alternativ til kød og en vigtig kilde til protein hvis man f.eks. er vegetar.

Vi har opskriften fra bogen: “Forunderlig mad“, hvor forfatteren Katrin Joensen-Næs siger følgende om opskriften:

“Alle der kender mig ved, at jeg har et meget kærligt forhold til peberfrugter. Jeg spiser peberfrugter, som jeg spiser æbler. Jeg plejede at bruge 10 kroner, hvilket er prisen på en peberfrugt på Færøerne, hver dag efter skole, og til sidst gjorde det mig næsten fattig. Nogle brugte deres penge på slik, jeg brugte dem på peberfrugter. Men min afhængighed er blevet bedre. Nu kan jeg købe peberfrugter og gemme dem i køleskabet, hvis jeg ved, at de skal bruges til en opskrift. Det er en inderlig kamp hver gang. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes.”


Antal: 6 Portioner

Fyldte peberfrugter

Med quinoachili og cheddarost.
Forfatter: fadlsforlag
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

  • 1 stk. Rødløg Skåret i tern
  • 200 gram Cherrytomater Skåret i kvarte
  • 2 fed Hvidløg Pressede
  • 1 stk. Chili Hakket fint
  • 1 tsk. Chilipulver
  • 0.5 tsk. Oregano
  • 0.5 tsk. Spidskommen
  • 0.25 tsk. Kanel
  • Salt
  • Peber
  • 100 gram Quinoa Skyllet under koldt vand
  • 4.5 deciliter Vand
  • 1 stk. Bouillonterning Grøntsags-
  • 1 can Bønner Sorte. 400 gram
  • 4 stk. Rød peberfrugt
  • Cheddar ost En stor håndfuld. Revet.

Sådan gør du

  • Varm olie op i en pande, svits rødløg og cherrytomater på panden.
    Kom hvidløg, chili og krydderier i, svits videre i et minut.
    Kom quinoa og boullionvand i, bring det i kog.
    Lad det simre i 20-30 minutter.
    Vend bønner i, og tag det af varmen.
    Skær peberfrugter midt over, fjern kernehuset.
    Læg dem i et ildfast fad, dryp lidt olie udover, og drys med salt og peber.
    Bag dem i ovnen ved 180 grader i 20-30 minutter.
    Fordel fyldet i de 8 halve peberfrugter, og drys cheddarost henover. Indstil ovnen til grill, og giv dem 2-3 minutter mere, til osten er smeltet og gylden.
    Server med salat til og guacamole, hvis man lyst. Velbekomme!