
Opskrift på fyldte kyllingefileter med speltsalat
Her kommer et virkelig herligt måltid; møre kyllingefileter med pestofyld – viklet ind i sprød bacon og serveret med frisk speltsalat til.
Kyllingerne bliver lækkert møre og tilpas snaskede og smækfyldt med smag pga. det herlige fyld indeni. Fyldet består af flødeost, rød pesto, soltørrede tomater, mozzarella og friske krydderurter – altså smæk på smag og cremet lækkerhed!
Speltsalaten er egentlig ret simpel; speltkerner og grøntsager vendt sammen med en toplækker og smagsrig dressing – ja så har du altså, alt i alt, et ret så fuldent aftenmåltid. Det er simpelt og rimelig hurtigt bikset sammen, men smager og ser ud af meget mere!

Fyldte kyllingefileter med speltsalat
Ingredienser
Fyldte kyllingefileter
- 4 stk. Kyllingefilet
- 4 spsk. Flødeost naturel
- 2 spsk. Rød pesto
- 1/2 stk. Bøfmozzarella en halv kugle skåret i tern
- 4 stk. Soltørrede tomater skåret i tern
- 1 håndfuld Krydderurter fx basilikum og/eller persille, hakket
- 1 pakke Bacon i strimler
Speltsalat
- 3 deciliter Speltkerner
- 2 stk. Tomater
- 1 stk. Avocado
- 1 stk. Rød peberfrugt
- 1/2 stk. Agurk
Dressing til salaten
- 2 spsk. Olivenolie
- 1 spsk. Æblecidereddike
- 1 tsk. Citronsaft
- 1/2 spsk. Honning flydende
- Salt og Peber lidt
Sådan gør du
Fyldte kyllingefileter
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rør alle ingredienser til fyldet sammen.
- Skær hver kyllingefilet igennem på midten, men uden at skære helt igennem – så der kommer en lomme ind i fileten.
- Fordel fyldet i lommerne på fileterne og vikl bacon rundt om hver filet.
- Steg fileterne på en pande til de bruner godt på begge. Put dem derefter i et ovnfast fad og tilbered dem i ovnen ca. 25 min, til de er gennemstegte.
Speltsalat
- Kog speltkernerne ca. 20 min, dræn dem derefter for vand.
- Skær grøntsagerne i tern.
- Rør alle ingredienser til dressingen sammen.
- Vend speltkerner, grøntsager og dressing sammen i en skål og server med kyllingen
Noter
