
Opskrift på friturestegt pizzadej med nutellacreme
CRISPY Friturestegt pizzadej med sukker og smeltet NUTELLACREME.
I tænker nok..ej, vil du stoppe. Det her er altså en rigtig vigtig SNACK til din weekend.
Crispy sprød dej dyppet i NUTELLACREME – Med eller uden sukker…ALT er godt.
Alle bliver glade her…og et lille tip… hvis du ikke er til det søde – så bruger du dejstykkerne til ost og så serverer du en flødeost, vendt med urter og lidt chili i, så er der noget for alle.
Opskriften er lige til og det er bare med at komme i gang.
Opskriften, den finder du her:

Friturestegt pizzadej med nutellacreme
Grej
- Røremaskine Valgfrit
- Mikroovn Valgfrit
Ingredienser
Pizzadej med nutellacreme
- 13 gram Gær
- 2 deciliter Vand fingervarmt
- 1 spsk. Olie neutral
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Sukker
- 5 deciliter Hvedemel jeg har brugt Tipo 00
Tilbehør
- 1 liter Fritureolie
- Sukker til at vende dejen i til sidst
- Nutella 1 glas
Sådan gør du
- Bland vand, gær, salt, sukker i en skål og opløs gær og tilsæt så olie. Tilsæt lidt efter lidt mel. Hvis du kører dejen på maskine, deler du melet i to. Dejen skal samle sig, men må gerne være lidt “klistret”. Herefter skal dejen hæve i 60 minutter i en skål med film over. Når dejen har hævet, kommer du lidt mel på bordet og ligger dejen derpå. Den skal ikke æltes. Brug herefter en dejspartel eller en kniv, til at lave små stykker af dejen med. Du får ca. 30-35 stykker. Alt efter størrelsen. Du bestemmer formen. Varm olien op i en gryde. Kom herefter dejstykkerne i olien, til de bliver gyldne. Ca. 2-3 minutter. Tag dem op og lige dem på noget køkkenrulle Vend dem herefter i sukker. Inden servering varmer du Nutella op i en gryde eller microovn kom på et glas og så er du klar til servering Velbekomme.