
Opskrift på frikadeller med brun sovs
Findes der noget mere dansk end frikadeller med brun sovs og kartofler?
Retten, der er en ægte hverdagsklassiker, er måske ikke kendt for sit høje gastronomiske niveau, men du kan løfte den et pænt stykke over dette ry ved at anvende friskhakket kød, gode kartofler og ved at bruge et par minutter på at smage sovsen til.
Velbekomme!

Frikadeller med brun sovs
Ingredienser
Frikadeller
- 500 gram Hakket kalv og flæsk Køb friskhakket kød med højst 10-12% fedt.
- 1.5 tsk. Salt
- Peber
- 1 stk. Æg
- 5 spsk. Havregryn
- 1 stk. Løg
- 1.5 deciliter Mælk
- 1 bundt Persille finthakket
- 1 stk. Citron fintrevet skal
- Smør til stegning
- Olie til stegning
Brun sovs
- 2 deciliter Bouillon grøntsagsbouillon (vand + terning)
- 1 deciliter Fløde
- Maizena til jævning
- Sovsekulør
- Æbleeddike
- Sukker
- Krydderier salt og peber
Servering
- 1 kilogram Kartofler gerne aspargeskartofler
- 1 bundt Persille finthakket
Sådan gør du
Frikadeller
- Tag en stor skål og kom det hakkede kød og salt i skålen.
- Rør kødet sejt med saltet med håndmikserens dejkroge.
- Pil løget og riv det groft.
- Rør løg, æg, havregryn, revet citronskal og hakket persille i kødet. Tilsæt mælk, til farsen har en passende konsistens.
- Lad gerne farsen hvile i køleskabet i cirka 1 time (du kan dog sagtens bruge farsen med det samme, men den har godt af at hvile).
- Opvarm en stor pande med smør og olie. Brun frikadellerne ved høj varme på begge sider, til de danner stegeskorpe. Lad være at komme for mange frikadeller ad gangen på panden, da temperaturen vil falde for meget, og kødet vil koge i stedet for at stege.
- Steg frikadellerne færdige ved middel varme, til de er gennemstegte - stegetiden afhænger af størrelsen på frikadellerne, prøv at skære én over for at teste, om den er færdig.
- Tag frikadellerne af panden. Læg dem evt. i et ildfast fad og hold dem varme i ovnen ved 120 grader, mens du laver sovsen.
Brun sovs
- Hæld grøntsagsbouillon på panden, du stegte frikadellerne på, og kog væsken op.
- Tilsæt fløde og jævn evt. sovsen med lidt maizena udrørt i vand.
- Smag sovsen til med salt, peber, eddike og lidt sukker, til den har den rigtige konsistens.
Servering
- Server frikadellerne med kogte kartofler med persilledrys, brun sovs og f.eks. dampet blomkål eller broccoli.