Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Franskbrød af Ølandshvede

Anette-Anette Søstrøm Asmussen
 

Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

31. januar 2018
Hjemmebagt og luftigt franskbrød bagt på Ølandshvede. Kender I det med at et franskbrød enten aldrig hæver op eller får store lufthuller indeni? Brug den her metode og I vil få et lækkert franskbrød der hæver op hver gang.

Opskrift på franskbrød af Ølandshvede

Hjemmebagt og luftigt franskbrød lavet på ølandshvedemel.

Kender du det med, at et franskbrød enten aldrig hæver op eller får store lufthuller indeni? Brug denne metode, og du vil få et lækkert franskbrød, der hæver op hver gang.


Servings: 1 Stk

Franskbrød af Ølandshvede

Hjemmebagt og luftigt franskbrød bagt på Ølandshvede. Kender I det med at et franskbrød enten aldrig hæver op eller får store lufthuller indeni? Brug den her metode og I vil få et lækkert franskbrød der hæver op hver gang.
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Forb. tid: 1 time 25 minutter
Tilb. tid: 30 minutter

Ingredients

  • 0.5 pakke Gær Eller 1 spsk. Tørgær
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 spsk. Groft salt
  • 2 spsk. Olie
  • 5 deciliter Vand Lunkent vand
  • 500 gram Ølandshvedemel

Instructions

  • Opløs gær, sukker, olie og salt i det lunkne vand. Tilsæt mel lidt af gangen og ælt dejen godt igennem.
  • Når dejen er smidig og let, uden at klistre til hænder og bord, sættes den til hævning i 30 min. Brug en badehætte over skålen, det giver gode hæveforhold for gæren (hvis du ikke har en badehætte, så brug i stedet et viskestykke eller husholdningsfilm).
  • Slå dejen sammen på bordet, og flad dejen ud til en stor firkant med fingrene uden at lave huller i dejen.
  • Fold hjørnet og venstre side af dejen ind til midten og tryk let på samlingen.
  • Rul dejen fra toppen og ned, så stramt som muligt, som en roulade.
  • Er du i tvivl om, hvordan det skal gøres, kan du se det uddybet her.
  • Placer dejen i din brødform med samlingen i bunden (fór evt. din brødform med bagepapir for at sikre, at brødet slipper efter bagningen). Lad brødet efterhæve i 30 min. under et viskestykke, mens ovnen varmes op til 250 grader varmluft (lad bradepanden være i ovnen, mens den varmes op).
  • Lav et par snit i brødet og drys det med et godt lag mel, inden det sættes i ovnen.
  • Bag brødet først i 10 min. ved 250 grader varmluft (hvilket giver en sprød og lækker skorpe). Skru herefter ned på 200 grader varmluft og bag videre i 20 min.
  • Tag brødet ud af formen med det samme og fjern bagepapiret.
  • Lad evt. brødet køle af inden det skæres - hvis du kan vente så længe! Hovedreglen er, at det skal køle mindst lige så længe, som det har bagt.