
Opskrift på five spice
Five spice, eller kinesisk femkrydderi, er en klassisk krydderiblanding, der stammer fra det kinesiske køkken. Kombination af stjerneanis, fennikelfrø, kanel, sichuanpeber og nelliker er helt unik, og man er ikke i tvivl, når man smager en ret med den blanding. Five spice er ideel til forskellige kinesiske retter som char siu, peking and og Szechuan chicken.
Five spice kan bruges i marinader, gryderetter, wokretter, eller som dry rub til kød. Den passer godt til både svinekød, kylling og grøntsager og kan også tilføjes til saucer.

Five spice – kinesisk krydderiblanding
Grej
- 1 Krydderikværn eller kaffekværn
- 1 Pande
Ingredienser
- 16 g stjerneanis ca. 8 hele stjerneanis
- 8 g fennikelfrø
- 8 g kanelstang
- 4 g szechuanpeber eller sorte peberkorn
- 4 g hele nelliker ca. 8-10 nelliker
Sådan gør du
- Varm en tør pande over middel varme.
- Tilsæt alle de hele krydderier, og rist dem i 1-2 minutter, mens du ryster panden jævnligt.
- Hæld de ristede krydderier i en skål, og lad dem køle af i et par minutter.
- Kom krydderierne til en krydderikværn – det kan f.eks. være en billig kaffekværn – eller en morter.
- Mal dem til et fint pulver.
- Opbevar dem i et glas eller en condibøtte.