
Sous vide tilberedt duebryst. En lækker måde at sikre dig et saftigt stykke kød uden at det bliver tørt.
Vi har opskriften fra bogen: “Sous vide håndbogen“, hvor forfatteren skriver følgende om opskriften:
“Et duebryst er et lille stykke kød på 50-60 g. Det har en kraftig vildtsmag og mætter godt. Det er velegnet til sous vide-tilberedning, hvor man kan tilberede det sarte stykke forsigtigt og jævnt. Det skal næsten ikke have nogen ekstra mørning, for så bliver det tørt.”

Duebryst sous vide
Grej
Ingredienser
- 120 gram Duebryst 10 % fedt
Sådan gør du
Duebryst sous vide
- Pas på, at alle evt. hagl er væk!
- Fjern evt. skindet, da det ikke bliver sprødt ved bruning.
- Man kan også fjerne den smalle inderfilet på undersiden (gjort her), da den ofte vil trække sig fri af brystet ved bruning.
- Krydr kødet med salt og peber og vakuumpak det.
- Tilbered kødet ved 56 grader i 45 minutter. Opvarmningstiden for et 2 cm højt bryst er 30 minutter og mørningstiden er 15 minutter.
- Tag kødet ud af posen og tør det godt af.
Bruning af duebryst
- Pande: Høj varme 60 + 30 sekunderGrill: Høj varme 30 + 20 sekunder.
Resultatet
- Mørk rød-rosa farve. Mørt, blødt og meget saftigt.Skindet er sejt.Kraftig smag af vildt/due.
Noter
Sous vide duebryst smager godt med:
• med svampe, gulerødder og pastinak med flødesauce• med kartoffelmos med brombær, ribs og balsamico
• med spidskål, kirsebær og vildtsauce
• med svampe og risotto
• med Pommes Anna, gulerødder og rødvinssauce
• med kartofler, æbler og tranebær med rødvinssauce
Om forfatteren
Forlaget Lindhardt og Ringhof