Opskrift på chips af kartoffelskræl
Chips af kartoffelskræller bliver fantastisk sprøde og lækre, og så er du ovenikøbet med til at undgå madspild!
Lad være at kassere skrællerne, næste gang du skræller kartofler, men brug dem i stedet til en portion knasende sprøde chips!
Server chipsene som almindelige kartoffelchips, eller brug dem som drys på salater, supper eller andet, der trænger til et sprødt og salt element.

Chips af kartoffelskræl
Ingredients
- Kartoffelskræller
- Olie til fritering
- Salt
Instructions
- Vask og skrub kartoflerne grundigt rene. Skræl kartoflerne, jeg bruger typisk en y-kartoffelskræller til det. De skrællede kartofler kan du bruge til f.eks. kartoffelmos, flødekartofler, brunede kartofler, kartoffel-porre suppe, pommes anna, hasselback kartofler, confiterede kartofler, ovnstegte kartofler, kartoffelsalat, kartoffelmad, pommes frites eller almindelige kogte kartofler. Skrællerne kommes i en skål med vand og udvandes i cirka 15 minutter. Hæld vandet fra og læg dem i et viskestykke (eller brug køkkenrulle) og tør dem godt. Varm din frituregryde (eller brug en almindelig gryde) op med smagsneutral olie, til den er 185 grader varm. Friter kartoffelskrællerne i olien, til de er gyldne og sprøde. Det kan sagtens tage op til 10 minutter. Pas på med at komme for mange i ad gangen, da det sænker oliens temperatur for meget. Når chipsene er gyldne, tages de op af gryden og lægges på fedtsugende papir - f.eks. køkkenrulle eller et viskestykke. Dup chipsene tørre på oversiden og drys dem med salt.